Beregning af kondital coopertest

På denne side kan du beregne dit kondital ud fra den distance, som du har løbet i din cooper-test. Hvis ikke du gider at løbe en cooper-test, så er der 4 andre metoder (én af dem er en inaktiv metode). Scroll ned på siden og find metoden.

I forhold til cooper-testen, så bør den altid løbes på en atletikbane, i det at banen er jævn.

Hvis du ikke løber på et jævnt underlag under hele cooper-testen, og der fx kommer små bakker undervejs, så er det beregnede kondital ud fra cooper-test distancen mindre præcist.

Sådan foregår cooper-testen

Hvis du er i tvivl om, hvad en cooper-test er, så går den blot ud på, at du løber så langt, som du kan i 12 minutter. 

Brug applikationer eller pulsure til at tracke distancen

Du kan bruge applikationerne Runkeeper eller Endomondo til at GPS-tracke på, hvor langt du ender med at løbe. Eller du kan bruge pulsure med GPS-tracker.

Sørg også for at der er nogenlunde vindstille, når du løber cooper-testen.

Beregning af kondital coopertest

Sådan bruger du denne cooper-test beregner til at udregne dit kondital

For at beregne dit kondital ud fra den cooper-test, som du har løbet, så skal du – i beregneren herunder – vælge, om du er mand eller kvinde.

Derefter skal du indtaste din alder.

Slutteligt indtaster du den distance, som du har løbet i din cooper-test, og du kan vælge om distancen skal være i miles, yards, km eller meter.

Tryk på calculate for få en beregning af dit kondital ud fra coopertest distancen.

Dit beregnede kondital vises under VO2 max level og under rating får du at vide, hvor godt dit beregnede kondital er.

Udregning af kondital ud fra coopertest distance

Nedenfor er der 2 tabeller, der viser, hvilket kondital-interval som man skal have for at være i en bestemt kategori. Der er en kondital tabel for kvinder, og en kondital tabel for mænd.

Ved at bruge tabellen og kondital beregneren ovenfor, kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvor langt du skal løbe på cooper-testen, før at du kommer i en anden kondital-kategori.

Sommetider skal man ikke løbe mere end 50 meter mere i cooper-testen, før at man lander i en anden kondital-kategori.

Kondital tabel for mænd

Kondital tabel coopertest mænd

Kondital tabel for kvinder

konditabel kvinder coopertest

Beregn dit kondital uden at løbe en coopertest

Hvis ikke du har lyst til at løbe coopertesten, så kan du beregne dit kondital via 4 andre metoder. Disse metoder giver dog ikke et lige så præcist kondital, som beregneren der udregner ud fra coopertesten.

Metode 1 til at beregne dit kondital

Ved den første metode skal du ligge dig ned og slappe godt af, så du kan måle din puls i hvile (din hvilepuls). Det er bedst, hvis du kan måle din puls om morgenen, når du ligger i sengen. Find så ud af hvor mange pulsslag du har på 20 sekunder. Når du ved det, så indtaster du det ind under No. of heart beats in 20 seconds. Husk også at indtaste din alder. Tryk på calculate.

Her får du dit kondital målt som VO2 max i mL/Kg/min.

Metode 2 til at udregne dit kondital

I metode 2 skal du gå en mil, så hurtigt du kan. Det svarer til 1,6 km. Bemærk, at du skal gå under testen. Du skal så indtaste din alder, dit køn, din vægt i pund eller kg, og hvor lang tid du var om at gennemføre testen i minutter (test completion time minutes). Derudover skal du indtaste din puls ved testen slutning. Dvs. den puls du har lige når testen er overstået.

Metode 3 til beregning af dit kondital

Under denne metode skal du hhv. træde op og ned på en stepbænk, ligesom du ser i videoen, herunder:

Lige efter de 3 minutter er gået skal du tage din puls og finde ud af, hvor mange slag per minut, som du har. Det nemmeste er dog at have et pulsur, som du efter de 3 minutter kan kaste et hurtigt blik på og dermed aflæse pulstallet.

Metode 4 til at beregne dit kondital

Denne test minder om cooper-testen, men i denne test skal du ikke løbe på tid – her skal du løbe præcist 1,5 mil, som svarer til 2,24 km, og så skal du indtaste, hvor hurtigt du løb distancen.

Relaterede artikler 

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages

Hvis du vil læse artikler, der relaterer sig til kondition og måder, hvorpå man kan forbedre sin kondition, så vil følgende artikler måske interessere dig:

  1. Sådan forbedrer du din kondition
  2. Sådan kommer du i gang med at løbe
  3. Er det sundt at løbe?
  4. Vejledning i køb af løbebånd
  5. Motionscykel til lille lejlighed
  6. Crosstrainer bedst i test
  7. Romaskine med vand

Andre beregnere udover beregning af kondition

Hvis du vil have beregnet andet end dit kondital, så kan du her på Iformsupport beregne:

  1. Beregn fedtprocent
  2. BMI beregner
  3. Proteinbehov udregning
  4. Kalorie beregner