Bliv god til fodbold

Bliv god til fodbold

februar 12, 2020 2 Af admin

Bliv god til fodbold

I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan man bliver god til fodbold. Der er nemlig mange faktorer i spil. Nederst i indlægget kan du finde gratis fodbold træningsprogrammer. 

Faktorer i spil for at bliv god til fodbold

Fodbold er en fysisk formåen udført af et individ. For derfor at forstå hvordan et individ kan blive god til fodbold, skal vi forstå, hvilke fysiske egenskaber et individ består af.

De 7 subsystemer

Et individ består af 7 subsystemer, som hele tiden er i spil med hinanden i større eller mindre grad afhængigt af, hvilken aktivitet der udføres. Subsystemerne afgør aktivitetens udfald. Dette gælder også ved fodbold. Aktiviteterne i de enkelte subsystemer påvirker hinanden, og aktiviteterne i systemerne sker med forskellig overvægt. Hvis du fx skal til at sparke et frispark, så står du først stille og orienterer dig.

Her sker der interne repræsentationer (se senere), hvor du visualiserer og overvejer, hvor du vil sparke bolden hen, med hvilken kraft, om det skal være et hårdt eller blødt spark, om det skal være et inderside spark eller med vristen, og du vurderer eventuelle hindringer i forhold til målet som fx modspillernes positioner, og om én af dine medspillere måske er dækket af en for stærk modspiller til, at du vil forsøge at spille bolden hen til ham.

Når beslutningen er taget, så sætter du i løb, hvorfor der nu sker større aktivitet i de musculoskeletale komponenter, neuromuskulære synergier og sensoriske strategier. En endnu større stigning i de musculoskeletale komponenter og neuromuskulære synergier sker under selve sparket. Og når bolden flyver afsted ændrer aktiviteterne sig igen til den nye situation. Der sker derfor hele tiden aktivitet i de 7 subsystemer, og desto mere udviklet subsystemerne er, og desto bedre de kan spille sammen under aktiviteten, fodbold, desto bedre er man til fodbold.

Subsystemerne optrænes ved, at man udføre aktiviteter, der stimulerer dem, og de kan fintunes til forskellige aktiviteter, hvor de (i begyndelsen) er bevidste perceptioner, og som senere lagres til det ubevidste. Dvs. at man træffer beslutninger ubevidst, når spillet er i gang og går hurtigt. Dette kræver gentagelse, gentagelse og atter gentagelse til det, som man vil være god til. Fx et frispark. Et straffespark. Orienteringsevne. At drible. Spilforståelse. At heade. Hjørnespark. Førstegangsafleveringer. At tæmme bolden osv. osv. Det er en stor fordel, hvis man har spillet fodbold som barn, i det hjernen er langt mere plastisk i barndommen og bedre kan modellere sig til aktiviteten. 

For at forstå subsystemerne i sammenhæng med fodbold, skal vi nu mere i dybden med subsystemerne. Senere skal vi se på, hvad en person skal kunne for at bliv god til fodbold, og så sammenholder vi det med subsystemerne. Slutteligt konkluderes på, hvad du kan gøre for at blive en god fodboldspiller. 

De 7 subsystemer er:

  1. Musculoskeletale komponenter
  2. Interne repræsentationer
  3. Adaptive mekanismer
  4. Anticipatoriske mekanismer
  5. Sensoriske strategier
  6. Individuelt sensorisk system
  7. Neuromuskulære synergier
Musculoskeletale komponenter

Det musculoskeletale subsystem indeholder:

  • Ledbevægelighed
  • Muskelstyrke/udholdenhed/tonus og fylde.
  • Biomekaniske relationer
 Ledbevægelighed

Ledbevægeligheden har betydning i fodboldsammenhæng. Stivhed i ledstrukturer, som fx ledbånd og muskulatur omkring leddene giver mindre mobilitet. Dette kan påvirke dribleevnen, hvor man har brug for at være smidig, fordi der er mange skift i forskellige retninger. Endvidere, så kan stramhed i ledstrukturer øge risikoen for forstrækninger, når bevægelsen trækker i strukturerne. 

Muskelstyrke/udholdenhed/tonus og fylde

Muskelstyrken

Muskelstyrken har indflydelse på, hvor stor en kraft du kan producere. Du skal fx producere muskelkraft, når du skal sparke til en bold. Den gamle Roberto Carlos fra Brasilien er et eksempel på en spiller, der havde enorm muskelstyrke. Dette kom fx til udtryk, når han sparkede til bolden, som i nedenstående klip:

https://www.youtube.com/watch?v=qbQz3IMrNd0&t=214s

Når man sparker til bolden, så er det især m. quadriceps, som producerer kraften (se senere), og det kan derfor være en fordel at styrketræne denne muskel via vægttræning. Fx ved at lave squats og walking lunges

Muskeludholdenhed 

Muskeludholdenhed er selvfølgelig også vigtigt, når man spiller fodbold, så man er udholdende nok til at kunne løbe rundt på banen uden at blive træt. Det er de såkaldte st fibre, der er aktive, når man taler udholdenhed, og det trænes blot ved at træne udholdenhedstræning overførbart til fodbold. Dvs. bare spil fodbold og suppler eventuelt med udholdenhedsløb ved siden af. Læs også: Sådant forbedrer du din kondition

Tonus og fylde

Tonus betyder muskelaktivering, når musklen udsættes for et passivt stræk, og fylde betyder blot muskelfylde. Dvs. hvor stort et tværsnitsareal en muskel har. Disse 2 komponenter er ikke specielt vigtige i fodbold. Med andre ord, – i forhold til fylde, – så er det ikke udseendet, der er vigtigt. Det er funktionsevnen. Det som musklen kan. Og en muskel kan sagtens udvikle kæmpestor kraft, selvom den ikke fylder særligt meget (se senere). Dette har at gøre med den neuromuskulære transmission og koordination (fyringsfrekvens til fta og ftb fibre). Hvis du vil læse om forskellen mellem neuromuskulære tilpasninger, som styrketræning handler om og bodybuilding, som handler om at øge muskelfylden, så kan du læse indlægget: Forskellen mellem styrketræning og bodybuilding. Du kan også se i nedenstående, at man kan løfte meget tungt i forhold til sin egen kropsvægt, hvis man træner sit neuromuskulære system.

Biomekaniske relationer

Biomekaniske relationer er, hvor på knoglen en muskel hæfter. Hvis du kigger på nedenstående, så kan du se biceps brachii, som er placeret på forsiden af overarmen med et udspring fra skulderbladet (scapula), og som hæfter på underarms knoglen (Radialis tuberosity). 

I forhold til hvor meget en person kan løfte i fx biceps curl (vi sammenligner det med fodbold senere) afhænger, blandt andre faktorer, af hvor langt nede på underarmsknoglen, at biceps senen hæfter (vægtstangsprincippet).

Personer med kortere arme og ben har kortere knogler, og deres muskler hæfter længere nede på knoglen, hvilket gør, at de har fordele i styrketræning og powerlifting. 

 

Vi kan prøve at tage et kig på Big Z, som har verdens stærkeste overhead press. Udover teknik og styrke så har Big Z relativt korte arme, og scanninger har vist, at hans skuldermuskulatur hæfter længere nede end gennemsnitligt.

Han har derfor fordel i forhold til vægtstangsprincippet.

Hvis vi sammenligner ham med The Mountain (Haftor), så har Haftor en stor ulempe i discipliner som overhead press, fordi han har lange knogler med hæftninger, der ikke går så langt ned på knoglen, som hos Big Z, og vægtstangsprincippet er i modsætning til Big Z derfor imod ham. 

Big Z i første video og The Mountain (Haftor) i video nummer 2. 

Biomekaniske relationer er gentisk bestemt

De biomekaniske relationer er genetisk bestemt. Man kan med andre ord ikke træne sig til en anderledes tilhæftning eller længere eller kortere knogler, end den som man genetisk har og får igennem opvækst.  

Biomekaniske relationer i forhold til fodbold

I forhold til fodbold så kan der findes fordele ved de fleste kropstyper med forskelligartede biomekaniske relationer. I forhold til at kunne producere kraft, så er det en fordel at være tætbygget med korte knogler ligesom Roberto Carlos. En spiller med biomekaniske relationer, som ved Roberto Carlos, har fordele, når de skal sparke til bolden, så den flyver afsted med høj hastighed, og så har de fordele på korte distancer, hvor kraftudviklingen skal ske hurtigt (høj fyringsfrekvens). Det er selvfølgelig ikke givet, at en spiller kan lave gode frispark blot fordi, at han kan producere stor kraft. Nej frispark kræver meget mere end kraft. Fx neuromuskulær koordinationsevne. Det kommer vi ind på senere. 

https://www.youtube.com/watch?v=_hwxa_8pxsw

Vi har nu gennemgået subsystemet: Musculoskeletale komponenter. Det næste subsystem, som jeg vil gennemgå er, interne repræsentationer.

Interne repræsentationer

Interne repræsentationer er vores indre tankevirksomhed og drejer sig om mental visualisering, tanker, følelser, opfattelse af lyde, lugte og indre kommunikation med sig selv. Fx at tale til sig selv. Interne repræsentationer er vigtige hos fodboldspilleren af flere grunde, som jeg nu vil komme ind på.

Bliv god til fodbold – Mental visualisering

Mental visualisering er vigtigt i forhold til at planlægge, hvor bolden skal spilles hen. Derudover er der kognitive og psykologiske fordele ved at visualisere mentalt.

Mental visualisering og planlægning

Den mentale visualisering sker hele tiden, når spilleren spiller fodbold, men den sker oftest ubevidst, og det skal den også (se senere hvorfor). 

Før fodboldkampen

Før en vigtig fodboldkamp kan en spiller tænke på den kommende kamp. Spilleren kan forestille sig kampen i hovedet (mental visualisering). Det som spilleren visualiserer for sig vil komme til at påvirke hans spil i den kommende kamp enten som et positivt eller negativt bidrag.

Forklaringen er, at den mentale visualisering, som sker bevidst, lagrer sig til det ubevidste, og når kampen går i gang, så sker det meste af spillet ubevidst. Spilleren foretager afleveringer, driblinger og  headninger og vurderer spillet og sin egen formåen ubevidst. Dvs. at han fx løber i retninger ud fra ubevidste beslutninger, deltager i situationer eller vælger (ubevidst) ikke at deltage.

Hvis spilleren har visualiseret den kommende kamp med frygtsomhed, usikkerhed, mistro og andre negative ting, så vil det komme til udtryk i kampen ved, at spilleren spiller i overensstemmelse med visualiseringen før kampen. Det er derfor vigtigt, at den mentale visualisering før kampen afspiller en stærk, selvtillidsfuld, optimistisk spiller (og andre positive komponenter). Dette medfører nemlig også en anden vigtig ting; motivation. En forventning om en god kamp affødes via mentale visualiseringer, og dette booster motivationen for at spille kampen og øger dopamin niveauet i hjernen, som påvirker hele kroppen positivt. 

Undervejs i fodboldkampen 

Selvom størstedelen af spillerens spil sker ubevidst, så er der situationer, hvor den bevidste hjerne gør sig mere gældende. Det er, når spillet stopper for en stund. Fx under et frispark hvor spilleren har tid til at tænke sig om. Her handler visualiseringen om at vurdere, hvordan spillet vil slå sig ud, hvis bolden går i en bestemt retning og med en bestemt kraft. Skal det være et spark med formålet at skyde den direkte ind i kassen, eller skal sparket forsøge at ramme en medspiller, der kan score målet? Hvem skal medspilleren være? Er der et område, der er mere udækket end et andet? Hvordan ændrer spillernes position sig, hvis jeg skyder med denne kraft og i det område? Har jeg en medspiller, der er stærkere end dem, som dækker ham? Er der huller, som min medspiller kan udnytte, hvis bolden lander i koordinatet? Der er mange spørgsmål, der går igennem spillerens hoved inden et frispark og de  repræsentationer kører på højtryk. Desto mere nøjagtigt fodboldspilleren kan visualisere udfaldet, desto større er chancen for succes. 

Efter fodboldkampen

Efter en fodboldkamp kan det være en ide at tænke på fodboldkampen, som man lige har spillet. Huske situationerne og resultaterne af handlingerne. Hvad kom der fx ud af et frispark? Man kan tænke kampen igennem i 20-30 minutter. Formålet er at blive bevidst om kampen. Ikke at forsøge at ændre udfaldene, for udfaldende skete på grund af en bestemt handling, så udfaldet er altid det rigtige (måske ikke det ønskværdige men det rigtige). Ved at observere træner du dig selv i at forstå outcome. Det øger spilforståelsen.

Bliv god til fodbold – Adaptive mekanismer

Adaptive mekanismer er det tredje subsystem og er løbende sansemæssige og motoriske justeringer. Med andre ord udføre en bevægelse, så den bliver mest hensigtsmæssig til situationen ud fra et samspil mellem sanser og motorik. De adaptive mekanismer er konstant aktive under en fodboldkamp. Fx når du skal tæmme en bold, lave en aflevering, skal skyde på mål, modtage bolden, heade til bolden osv. De adaptive mekanismer sker som et samspil mellem sanser og motorik. Dvs. at du fx ser bolden blive afleveret til dig med dine øjne (sanseindtrykket), og du udfører så en tæmning af bolden (motorisk). Hvor god tæmningen er, afhænger derfor af dette samspil. De adaptive mekanismer er hele tiden i spil, selv når du står stille og følger spillet på banen, fordi du ubevidst vurderer, hvordan og hvor du skal placere dig. De adaptive mekanismer kommer så mere og mere i spil i takt med, at kravet til dem stiger. Fx ved driblinger, tæmninger, skud, frispark osv. 

Som du kan forstå, så er adaptive mekanismer vigtige i en fodboldkamp. Senere kommer jeg derfor ind på, hvordan du kan træne de adaptive mekanismer. Nedenfor kan du se, hvordan spillet hele tiden ændrer sig. Og de bedste spillere har toptunede adaptive mekanismer, – de bliver ét med spillet, som vand bliver ét med dens omgivelser. Hæld vand i en kop, og vandet former sig som koppen. Hæld vand i en flaske, og vandet former sig som flasken. Du skal træne dine adaptive mekanismer, så du kan forme dig efter spillet og blive ét med det.  

Bliv god til fodbold – Anticipatoriske mekanismer

Anticipatoriske mekanismer er det fjerde subsystem og minder om forrige. Forskellen er, at anticipatoriske mekanismer går forud for bevægelsen (feed forward), og adaptive mekanismer går bagud (feedback). Feedforward handler derfor om planlægning til en given bevægelse, inden at bevægelsen, endnu, har fundet sted. Dvs. at hvis du fx ser en bold komme imod dig, så sker der feed forward, i det du så planlægger, hvordan du får tæmmet bolden (bevægelsen). Når bolden rammer din krop, så øges aktiviteten i de adaptive mekanismer, hvor du omsætter sanseinputtet til motorisk kontrol over bolden. 

Bliv god til fodbold – Sensoriske strategier

Sensoriske strategier er det femte subsystem og indbefatter visuelle, vestibulære og somatosensoriske sanser, som er de taktile (berøring) og proprioception (sanseinput om din ledstilling). 

Sensoriske strategier er vigtige i sammenhæng med fodbold. Der er fx steder på banen, hvor du vælger at placere dig. Det er din orienteringsevne i forhold til medspillere, modspillere og bolden. Derudover får du input fra det sensoriske subsystem i forhold til din kropsstilling. Du ændrer din kropsstilling ud fra visuelle input under spillet, som hele tiden ændrer sig. Sensoriske strategier kan trænes til en vis grad.

De rigtig gode spillere har en hurtig opfattelseshastighed/reaktionshastighed, som sker igennem visuelle inputs. Hvis denne intelligens er høj, er det sandsynligt, at spilleren lægger mærke til flere ting i spillet. Det er fx huller i opstillingen, afleveringsmuligheder til rette vedkommende, fx en medspiller der er gemt væk, men signalerer at trække sig ud og accellere op i fart igennem et muligt udækket område. Det er ved driblinger, hvor spilleren får en masse inputs omkring modspillerens ben og fod placering, som også er i bevægelse. Alle disse inputs går hurtigt, og skal hurtigt bearbejdes i spillerens hjerne.

For at nævne nogle af de rigtig gamle, så er Michael Laudrup, Zidane og Peter Schmeichel spillere, som har en høj opfattelseshastighed. Af de nuværende så er Messi og Ronaldo eksempler på spillere, der også har meget høj opfattelseshastighed. 

Opfattelseshastighed kan være en medfødt intelligens og denne kan spille en væsentlig rolle i fra,- og tilvælgelse af spillere, når topholdet skal sættes. 

Bliv god til fodbold – Individuelt sensorisk system

Det sjette subsystem, individuelt sensorisk system, inkluderer:

  1. Vestibulær sansen
  2. Visuelle sans
  3. Proprioception
  4. Somatosensoriske sans

Vestibulær sansen

Det vestibulære system er placeret i det indre øre og har til opgave at sende beskeder til hjernen, så personen kan opretholde balance og kropsholdning (ligevægt) i forhold til tyngdekraften.
En anden opgave for det vestibulære system er at kontrollere øjenbevægelser, så det sete billede forbliver stabilt.

Visuelle sans

Igennem øjnene får vi besked om, hvad der sker omkring os, så vi kan reagere på det (motorisk). I fodboldsammenhæng er det vigtigt, at spilleren ser klart. Et nedsat syn kan have stor betydning for performance.

Proprioception

Proprioceptionen var information om ledstillingen. Hvis du fx laver en knæbøjning, så er du bevidst om denne stilling, fordi proprioceptorerne giver dig info herom. Proprioception funktion kan være enten normal eller afvigende. Fodboldspilleren har brug for normal proprioception.

Somatosensoriske sans

Somatosensorisk sans bruges til at registrere berøring og smerte.

Neuromuskulære synergier

Det syvende subsystem er et meget interessant subsystem i fodboldsammenhæng. Neuromuskulær betyder samspillet mellem nerver og muskler. Neuromuskulær synergi handler om, hvor godt samspillet er mellem nerver og muskler og samspillet musklerne imellem (muskelkoordination).

Fysiologi

Når en muskel skal aktiveres, så kræver det et nervesignal. Et såkaldt aktionspotentiale (AP). En muskel består af 3 typer muskelfibre, som er st, fta og ftx fibre. Muskelfibrene aktiveres med forskellig nervesignalstyrke også kaldet frekvens. Frekvensstyrken reguleres af aktiviteten. Hvis du går eller løber i et roligt tempo, så har du kun brug for aktivering af st fibre, som er de udholdende fibre, som ikke er kraftfulde. Når du går, er frekvensen derfor stor nok til at aktivere st fibrene men ikke fta og ftb, som er mere kraftfulde og aktiveres med højere frekvens (højere tærskelværdi). Hvis du så går op ad en stejl bakke, så øges nervecellefrekvensen, fordi du nu har brug for aktivering af fta fibre. Hvis du løber op ad bakken, så hurtigt du kan, så har du brug for endnu kraftigere muskelfibre (ftb), som kræver endnu højere frekvensudladning.

I fodbold bruger spilleren alle muskelfibre. Sommetider lunter eller går spilleren rundt. Men ud af ingenting kan han få brug for at sprinte. Dvs. at han går fra st til ftb på et splitsekund. Dette kræver en øjeblikkelig og hurtig kraftudvikling, som man kalder for rate-of-force development (RFD).

https://www.youtube.com/watch?v=j0s7PCg3rJw

Bliv god til fodbold – Rate-of-force development

Rate-of-force betyder på dansk graden af kraftudvikling. Dvs. hvor hurtigt kan du fx omstille dig fra gående til sprint, og hvor høj fart kan du komme op på? Dette afhænger af:

  1. Frekvensudladningens styrke (nervesignalets styrke)
  2. Fta og ftb’s modtagelighed over for frekvensen. Hvor mange aktiveres?
  3. Muskelkoordination
  4. Biomekaniske faktorer (som vi var inde på med Roberto Carlos)

Frekvensudladningens styrke (nervesignalets styrke)

Som omtalt, så skal der høj frekvens til at aktivere de kraftfulde fibre (fta og ftb), for at du kan løbe hurtigt. Sidst i indlægget kommer jeg ind på, hvordan du kan øge frekvensudladningen. Det er nemlig en fordel, at du bruger udstyr. Udstyr der gør belastningen hårdere. Fx træning med en slæde som vist nedenfor.

Og vægtveste øger også belastningen og giver højere fyringsfrekvens med større potentiale for fta og ftb muskelfiber aktivering.

Fta og ftb’s modtagelighed over for frekvensen. Hvor mange aktiveres?

Hvis en person bliver maksimalt presset med livet i fare, så får personen pludseligt “superkræfter”. Dette er i virkeligheden, fordi at personen får aktiveret en større mængde af ftb og fta, end hvad personen kan gøre under normale omstændigheder.

Vi har med andre ord kraftreserven i os. Desto mere vi fyrer med fuld kraft (nervesignalet), desto bedre bliver vi med tiden til at aktivere flere og flere kraftfulde fibre, selv under normale omstændigheder.

Et eksempel på, hvordan man kan få adgang til kraftreserven uden at bringe sig i livsfare er at styrketræne og bruge udstyr. Hvis en person begynder at lave tung styrketræning, så kan denne på blot 10 uger opnå en styrkefremgang på 20-30 %. Dette er ikke på grund af en voldsom øgning i muskelmassen men derimod på grund af en modning i nervesystemet, hvor personen tvinger nervesignalstyrken (frekvensen) til at fyre meget højere, end det kan lade sig gøre uden styrketræning. Dette bevirker aktivering af mange flere ftb fibre og dermed mere kraftudvikling. Hvis vi kigger på fodboldspillere i 80’erne og sammenligner med de nuværende fodboldspillere, så kan man se, at de er langt hurtigere i dag. De bevæger sig hurtigere, opnår højere topfart, og de kan hoppe højere. Dette er et resultat af bl.a. styrketræning, som man har fundet ud af har stor overførselsværdi til fodbold (og andre sportsgrene).

1982 FIFA World Cup Qualifiers – Greece v. Italy

Full Match Brazil vs Argentina 2018 Fifa World Cup Qualifiers 11 10 2016

Bliv god til fodbold – Muskelkoordination

Udover fyringsfrekvensen, så er det vigtigt, at musklerne koordinerer sig hensigtsmæssigt til bevægelsen. Dette kræver, at du gentager og atter gentager bevægelsen, som du vil være god til. Man ser fx mangel på muskelkoordination, når en begynder starter med at lave øvelser med vægte. Fx bænkpres øvelsen. Der bliver fyret til musklerne, og ftb fibrene aktiveres, men på grund af dårlig muskelkoordination kan vedkommende ikke presse så meget, som hvis muskelkoordinationen spillede sammen mere effektivt.

Efter ca. 10 uger med træning 3-4 gange om ugen blive meget bedre teknisk (muskelkoordination) med det resultat, at han kan løfte mere. Det samme gør sig gældende i fodbold og spiller ind på kraftudviklingen, men også i forhold til mere finmotorik, som driblinger og afleveringer. Dette er et fintunnet samspil mellem nerver og muskler. Og reglen er simpel: Hvis du vil være god til en bevægelse, så skal du træne bevægelsen så ofte som muligt. På et tidspunkt bliver bevægelsen automatiseret (sidder på rygraden), og det er dér, hvor den bliver mest effektivt,- når du ikke tænker over den. Dette er fordi, at den ubevidste hjerne er langt mere intelligent end den bevidste. Som eksempel kan man tage en aktivitet, som du bare kan udenad. Hvis du så begynder at tænke over, hvordan du laver aktiviteten, så udfører du den dårligere. Dette er fordi, at den bevidste hjerne begynder at tage over. Derfor handler det om at træne en bevægelse en masse gange, og på et tidspunkt automatiseres den. Dygtige fodboldspillere har måske skudt til en bold 1 million gange. Selv Beckhams skud var elendigt første gang, men efter at træne, træne og atter træne lavede han utænkelige mål:

https://www.youtube.com/watch?v=m0OwQJYOamA&t=253s

Bliv god til fodbold – sådant gør du!

Vi har nu gennemgået de 7 subsystemer, som spiller ind hos en person, der laver en given aktivitet. Subsystemerne er i dette indlæg sammenholdt med aktiviteten fodbold. Når du vil være god til fodbold, så skal du derfor tænke på hvert subsystem og spørge dig selv:

Hvad gør mig til en god spiller, og hvilke subsystemer fungerer tilsyneladende godt hos mig?

Er der nogle subsystemer, som jeg skal fokusere mere på end andre?

Hvilken træning kan jeg opsætte for at træne subsystemerne?

Hvad gør mig til en god spiller, og hvilke subsystemer fungerer tilsyneladende godt hos mig?

Hvor er du stærk som spiller? Det er altid bedst at fokusere på dine styrker som spiller og så gøre disse styrker endnu stærkere. Svaghederne bør komme i anden række for en opjustering af dine svagheder gør dig måske bare gennemsnitlig, hvorimod dine styrker gør dig unik. Gør at du skiller dig ud.

At du er hurtigere end dine holdkammerater, eller at du er blandt de hurtigste? (Neuromuskulært,- og musculoskeletalt subsystem).

Er du robust/fysisk stærkere end gennemsnittet? (Neuromuskulært,- og musculoskeletalt subsystem).

Er du lille eller høj? Små spillere har lave tyngdepunkter og kan blive gode driblere. De kan blive svære at tage bolden fra uden at begå frispark. Er du højere end de andre, så er der et potentiale i luftspillet og nærkampene. (Musculoskeletalt subsystem).

Er du teknisk dårligere eller bedre end gennemsnittet på dit hold? (Neuromuskulært, musculoskeletalt, sensorisk strategi, anticipatorisk og adaptivt subsystem).

Kan du skyde hårdere til en bold end gennemsnittet på dit hold? (Neuromuskulært og musculoskeletalt)

Får du ros for noget fra din træner, og hvad siger han og roser dig for?

Kan du løbe i længere tid end gennemsnittet? (bedre kondition) (Musculoskeletal subsystem).

Føler du, at du ser noget, de andre ikke ser? Dvs. skaber du, oftest, ny dynamik i spillet ved fx at lave afleveringer eller løbe mod områder, der kan skabe nye muligheder? (Sensorisk strategi og individuelt sensorisk subsystem. Høj opfattelseshastighed).

Er du en spiller med høj selvtillid og vilje? Ham der hele tiden tror på det, eller er du mere opgivende? (Interne repræsentationer).

Er der nogle subsystemer, som jeg skal fokusere mere på end andre?

Når du har besvaret ovenstående spørgsmål, så er du mere bevidst om dine styrker (du kan stille dig selv flere spørgsmål). Når du kender dine styrker, så kan du sammenholde dem med subsystemerne. Hvilket subsystem hænger sammen med din styrke? Når du ved det, så ved du, hvilke subsystemer du skal fokusere på.

Bliv god til fodbold – Uddybning

Kort sagt: “Det som du er bedre til end de andre, skal du træne, så du bliver helt unik.” Hvis du fx er hurtigere end dine holdkammerater, så er dette en egenskab, som skal på din prioriteringsliste, når du træner. Du skal gøre dig selv endnu hurtigere. Du skal bruge træningsmetoder, træningsformer og træningsredskaber til at øge din hurtighed på banen (se senere). Hvis du er teknisk bedre end de andre, så skal teknikken på din prioriteringsliste. Du skal sætte dig selv i situationer, hvor du kan opøve din teknik/koordination. Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig selv i konkurrerende miljøer for hele tiden at udvikle dig og have føling på, om du stadigvæk er bedre end gennemsnittet. Hvis du bliver for god i forhold til dit hold så skift hold. Hvis du ikke føler, at du får nok udbytte af træningerne så skift hold. Hvis du ikke trives, så skift hold. Miljøet er dér, hvor du kan vokse, og det rigtige miljø er derfor afgørende for din succes. Et frø kan ikke spire, hvis miljøet ikke er til det.

Hvilken træning kan jeg opsætte for at træne subsystemerne?

Nedenfor finder du nogle træningsprogrammer, som fokuserer på de forskellige subsystemer. 

 

Hurtigheds,- og eksplosionstræning

I dette træningsprogram er der fokus på hurtigheds,- og eksplosionstræning (Neuromuskulært og musculoskeletalt subsystem). Træningen er 3 x om ugen og skal ske ved siden af dine normale træning. 

Bliv god til fodbold

Teknik/koordination

I træningsprogrammet er der fokus på subsystemerne: Neuromuskulær koordinering, anticipatorisk, adaptive mekanismer, sensorisk strategi og musculoskeletalt system. 

Bliv god til fodbold

Opnå hurtigere restitution ved at gå i spabade regelmæssigt

Efter endt fodboldkamp eller træning, så kan du med fordel gå i spabade, i det at det fremmer restitutionen ved bl.a. at opregulere væksthormon (GH), som har positiv effekt på celleregeneration. Læs indlæg.