Crosstrainer test 2021

Om denne artikel: Crosstrainer bedst i test

I denne artikel finder du Iformsupports bedst i test crosstrainer i en given prisklasse. Prisklasserne er opdelt i:

  • 4.000 – 5.000 kroner inkl. moms
  • 5.000 – 7.000 kroner inkl. moms
  • 7.000 – 9.000 kroner inkl. moms
  • 9.000 – 11.000 kroner inkl. moms
  • 11.000 – 13.000 kroner inkl. moms
  • 13.000 – 15.000 kroner inkl. moms

Artiklen gennemgår også crosstrainere i forhold til vigtige tekniske data og typer af crosstrainere. Slutteligt kan du læse om fordele ved at benytte en crosstrainer i forhold til andet motionsudstyr.

Hvis du ikke vil læse artiklen og i stedet gå direkte til Iformsupports foretrukne forhandler, som har en videovejledning i køb af crosstrainere, så klik på den røde knap. Forhandleren har også en crosstrainer test-guide (åbnes i pdf).

Sådan køber du den bedste crosstrainer til dit hjem

Ved at forberede dig selv og få indsigt i typer af crosstrainere og de tekniske data, er du bedre rustet til at gå til forhandleren og købe den helt rigtig crosstrainer.

Som et led i forberedelsesprocessen gennemgår vi derfor nu typer af crosstrainere. Dernæst kommer vi ind på pladsforhold og dimensioner, og så kigger vi på de tekniske data, inden at vi kommer til afsnittet om Iformsupports udvalgte,- og bedst i test crosstrainere.

Typer af bedst i test cross trainere

Der findes to typer crosstrainere. Der er de frontdrevne, og så er der de bagdrevne crosstrainere.

Frontdrevne og bagdrevne crosstrainere

Frontdrevne crosstrainere er en videreudvikling af de bagdrevne crosstrainere, og de ses i de fleste fitnesscentre, fordi de overordnet set er bedre end de bagdrevne.

Hvis en frontdreven crosstrainer koster det samme som en bagdreven crosstrainer, så bør man derfor som udgangspunkt vælge den frontdrevne, og det skyldes bl.a. at der er et bedre flow på frontdrevne crosstrainere – det føles bedre at træne.

Plads

Frontdrevne crosstrainere fylder mere end bagdrevne crosstrainere, så det skal man have in mente, hvis crosstraineren er til hjemmebrug.

Svinghjul

Svinghjulet er et vigtigt teknisk data at kigge på, når man skal udvælge sin crosstrainer. Vi kommer ind på det senere, men kort fortalt, så giver et tungt svinghjul et bedre flow/tråd, end hvis svinghjulet er let. Under de tekniske data kan du se, hvor tungt svinghjulet er (vist herunder).

I forhold til svinghjulets placering, så får man en mere flad bevægelse, hvis svinghjulet er placeret fortil, som det er tilfældet på frontdrevne crosstrainere. Med flad bevægelse menes der, at bevægelsen ikke kommer så meget i højden på det lodrette plan, men at den foregår mere i det vandrette plan. 

Skridtlængde

Oftest er skridtlængden længere på frontdrevne crosstrainere, og en længere skridtlængde giver en mere naturlig bevægelse. Udover en mere naturlig bevægelse, så er der et studie fra 2002, der viser sammenhængen mellem en længere skridtlængde og flere forbrændte kalorier.

Indstigning

Indstigningen på crosstraineren er højere på de frontdrevne crosstrainere end på de bagdrevne crosstrainere.

Forberedelse inden at du køber din bedst i test crosstrainer

Inden, at du udvælger din nye crosstrainer til dit hjem, så er det vigtigt at kigge på crosstrainerens dimensioner samt forstå crosstrainerens øvrige tekniske data. Det gennemgås derfor nu. Bagefter kan du se bedst i test crosstrainere i forskellige prisklasser.

Pladsforhold og dimensioner – hvor skal crosstraineren være i dit hjem?

Har du plads til crosstraineren? Under de tekniske data får du information om crosstrainerens dimensioner (længde x bredde x højde). 

Tekniske data på en crosstrainer

Forstå de tekniske data i en bedst i test crosstrainer

Crosstrainerens bremsesystem

Der findes 3 typer bremsesystemer til en crosstrainer. Der er det magnetiske og elektromagnetiske, og så er der bremsesystemet, der bruger luft som modstand. Alle bremsesystemer giver en god modstand, men i reglen er det magnetiske det mindst gode og luftmodstanden det bedste. Derfor kan du opdage, at i de billige crosstrainere er der et magnetisk bremsesystem og i de dyrere er der et bremsesystem, der bruger luft som modstand.

Crosstrainerens display

Der er forskel på, hvordan displayet ser ud på de forskellige crosstrainere. På det første foto herunder kan du se, at displayet ser noget mere indbydende ud end på den anden crosstrainer.

Bemærk, at du på nogle crosstrainere kan tilkoble applikationer og en Ipad, og dette ændrer selvfølgelig display-oplevelsen, i det alle features vises på Ipad. Hvis crosstraineren kan tilkobles applikationer og Ipads, så står det i produktbeskrivelsen. Hos denne forhandler kan du fx tilkoble applikationen iConsole + hvor du kan “træne ude i den virkelige verden” via Google street view.

Crosstrainerens vægt og stabilitet

Det er vigtigt at kigge på crosstrainerens vægt og stabilitet, som oftest hænger sammen. Desto tungere crosstraineren er, desto mere stabil er den. Generelt vejer billige crosstrainere mindre, og de er derfor mindre stabile. Det kan være irriterende at træne på en ustabil crosstrainer og i værste fald kan det føre til, at man helt stopper med at træne på crosstraineren.

Der er mange kræfter i spil, når man træner på en crosstrainer – man trækker i håndtagene og træder med sin fulde vægt, og det skal crosstraineren kunne holde til.

Det er derfor pengene værd at betale ekstra for en crosstrainer, som er stabil ved brug.

Crosstrainerens maksimale brugervægt

Man kan glemme at kigge på crosstrainerens maksimale brugervægt, men den er vigtig at kigge på i forhold til, om crosstraineren kan holde til din personvægt, men også i forhold til om din personvægt er tæt på den maksimale grænse for, hvor meget crosstraineren kan holde til, i det at det påvirker stabiliteten under brug. 

Hvis du er tæt på den maksimale grænse, så er der større risiko for, at træningen bliver mere ustabil, end hvis du er langt fra den øvre grænse.

Crosstrainerens indbyggede træningsprogrammer

De fleste crosstrainere har indbygget træningsprogrammer, som er lavet af fagpersoner, så du sikrer dig kvalitet, når du træner. Der kan dog være stor forskel i antallet af træningsprogrammer i de forskellige crosstrainere og typerne af træningsprogrammer.

Der er fx crosstrainere med mange fedtforbrændings,- og vægttabsprogrammer, og så er der andre, der tilbyder flere konditions,- og stram-op-programmer.

Under de tekniske data/specifikationer kan du se, hvor mange træningsprogrammer, der er indbygget i crosstraineren. Du kan så kontakte forhandleren for at finde ud af, hvilke typer træningsprogrammer, der helt præcist er tale om.

Crosstrainerens forskellige modstandsniveauer

Der er også forskel på antallet af modstandsniveauer på de enkelte crosstrainere, og desto flere modstandsniveauer der er, desto mindre spring er der imellem hvert modstandsniveau. Det betyder derfor, at du kan opbygge en mere gradvis modstand, når du træner. Og så kan du selvfølgelig få mere modstand på, hvis der er flere modstandsniveauer, hvilket især er vigtigt, hvis du vil have en god styrketrænings,- og stram-op effekt af crosstraineren, som netop kræver, at du “træder tungt”.

Crosstrainerens øvrige teknologi og features

På nogle crosstrainere kan du tilkoble til populære applikationer som fx iFit, som gør det muligt at følge mere end 1.500 workouts, og som er filmet af trænere i studier og landskaber over hele verden! En crosstrainer der kan tilkobles iFit er fx NordicTrack C 14.9 crosstrainer, som du kan se herunder.

Der findes også softwareprogrammet Kettler World Tour, som kan tilkobles crosstrainere af mærket Kettler (kan købes her). Med Kettler World Tour kan du simulere træningen. Kettler World Tour er dog mest almindeligt at bruge, når man træner på en motionscykel. Der er skrevet en artikel om Kettler World Tour her.

Crosstrainerens skridtlængde (stride length)

Som omtalt i begyndelsen af artiklen, så er det bedst med en lang skridtlængde, fordi det giver en mere naturlig bevægelse, og så forbrænder det flere kalorier per skridt. Under de tekniske data kan du se, hvor lang skridtlængden er på crosstraineren.

Crosstrainerens håndtag

Det er forskelligt, hvordan håndtagene er på de enkelte crosstrainere. På nogle crosstrainere er håndtagene lige og på andre er de buet i det.

Det er smag og behag, hvilket håndtag der passer til en, og der er ikke den store forskel i træningseffekten, i det du kan trække ligemeget igennem, uanset, hvilket håndtag crosstraineren har.

Der kan dog være forskel på den muskulære angrebsvinkel afhængigt af håndtagenes placering og udformning. Hvis håndtagene er placeret bredt, så får du en anden angrebsvinkel, end hvis håndtagene var placeret smalt.

I reglen vil du træne lidt mere ryg, når du trækker bredt, end hvis du trækker smalt. Et smalt træk giver lidt mere biceps træning, men det er en meget lille forskel, og hvis crosstrainerens håndtag har betydning for dig, så bør det derfor mere bero på kvalitet og komfort end på træningsudbytte.

Crosstrainerens pulsregistrering

På de fleste crosstrainere kan du måle din puls, men på nogle crosstrainere kan du kun måle puls på håndtagene. På andre kan du tilkoble et pulsbælte. Hvis du træner i de såkaldte pulszoner, som viser, hvilket træningsudbytte du kan forvente af din træning, så er det klart at anbefale, at din nye crosstrainer kan virke med et pulsbælte, så du hele tiden kan følge din puls i displayet.

Pulsregistrering via håndtag er ofte mere upræcist, og indimellem forsvinder pulsen fra displayet, og det er derfor et stærkt irritationsmoment, hvis man har brug for at se pulsen konstant.

Hvis du ikke planlægger at træne i pulszoner, så kan det være fint nok at måle pulsen via håndtagene.

Budget – hvor meget må din crosstrainer maksimalt koste?

Det kan måske være svært for dig lige at sige, hvor meget din crosstrainer maksimalt må koste, i det at vi endnu ikke har kigget på de forskellige bedst i test crosstrainere. Det gør vi derfor i det følgende. 

Hvilken crosstrainer skal du vælge?

Iformsupport har udvalgt 2 bedst i test crosstrainere til hver prisklasse og har lavet en forklaring på, hvorfor disse crosstrainere er udvalgt.

Bedst i test crosstrainere i prisklassen 4.000 – 5.000 kroner

Abilica WinElip Cruise crosstrainer

Crosstrainer bedst i test
tekniske data crosstrainer

Abilica WinElip Cruise crosstrainer koster blot 3.999,- inkl. moms og i forhold til den pris, får du meget for pengene. Bl.a. fordi at der er indbygget træningsprogrammer og mange modstandsniveauer, som normalt kan være svært at finde i samme antal på en crosstrainer til den pris. Derudover er rammekonstruktionen stabil og kompakt.

Crosstraineren er bagdreven

Som vi var inde på i begyndelsen, så har frontdrevne crosstrainere oftest en bedre tråd/flow, men det betyder ikke, at flowet er dårligt på bagdrevne crosstrainere – det er bare ikke så godt, som hvis crosstraineren har svinghjulet fortil. Crosstrainere i denne prisklasse (4.000 – 5.000 kroner) produceres normalt ikke som frontdrevne.

Denne crosstrainers træningsprogrammer og modstandsniveauer

Som det er angivet under de tekniske data, så får du 5 træningsprogrammer og 32 modstandsniveauer at vælge imellem. Modstanden, som sker via magnet, reguleres elektronisk.

Crosstraineren er nem at transportere

En stor fordel ved denne crosstrainer er, at den med sin vægt på blot 38 kg og sine indbyggede transporthjul er meget nem at transportere. Dette kan være rart, når den bruges i forbindelse med hjemmetræning, hvor man måske gerne vil transportere den ind foran fjernsynet, hvis man følger med i et eller andet.

Crosstrainerens display

Displayet viser de mest gængse data som er: tid, distance, pulsmåling (fra håndpuls), kalorieforbrug, modstandstrin og wattmåling.

Håndtagene på crosstraineren

Der er mulighed for at variere dit greb, fordi der er 2 håndtag på hver side, som er forskudt i forhold til hinanden. Hvis du bruger crosstraineren meget og fx har lange træningspas, så er det en stor fordel, at der er variationsmulighed i, hvor bredt/smalt man kan holde om håndtaget i forhold til ikke at blive for fastlåst i samme kropsstilling men i stedet få løsnet op ved at få en anden angrebsvinkel på muskler og led.

Maks personvægt

Selvom crosstraineren kun vejer 38 kg, så holder den til en person, der vejer 130 kg. Dette indikerer, at konstruktionen er særdeles stabil og kan klare meget høje belastningsforhold i forhold til dens egen vægt – den forbliver stabil selvom den belastes med omkring 3,5 x sin egen vægt. 

Masterfit TP500 crosstrainer

tekniske data til crosstrainer

Masterfit TP500 vinder i denne prisklasse

i forhold til prisen, som er 4.999,- inkl. moms og dermed blot 1.000 kroner mere end den forrige model. 

Også Forbrugsguiden, Motion-online og Netfysioterapi har kåret Masterfit TP500 titlen “Bedst-til-prisen”.

Grunden til, at det kan betale sig at betale 1.000 kroner mere er, at den overgår den forrige model ret betydeligt i forhold til en række tekniske data, som vi nu gennemgår.

Svinghjulet/svingmassen

I Masterfit TP500 crosstrainer får du et svinghjul, der vejer 17 kg. Det er 9 kg tungere end på Abilica WinElip Cruise crosstrainer. Det vil alt andet lige give et markant bedre flow/tråd, når du træner, og forskellen vil især kunne mærkes under de høje modstandsniveauer.

Crosstrainerens skridtlængde

Masterfit TP500 crosstrainer giver dig en skridtlængde på 40 cm, som er 8 cm mere end forrige crosstrainer, og som vi var inde på i starten, så får du en mere naturlig bevægelse, og du forbrænder flere kalorier, desto større skridtlængden er. Det er i øvrigt sjældent, at en crosstrainer i denne prisklasse fås med en skridtlængde på 40 cm.

Crosstrainerens træningsprogrammer

Masterfit TP500 giver dig 12 træningsprogrammer at vælge imellem. Abilica WinElip Cruise crosstrainer giver dig 5. Endvidere, så kan du lave dine egne træningsprogrammer i Masterfit TP500 crosstrainer, hvis du vil det.

Crosstrainerens display

Du får flere data i Masterfit TP500. Disse data er: Tid, distance, hastighed, puls, formtestfunktion, kalorieforbrug, intensiteten målt i watt samt de 12 træningsprogrammer. 

Nem at transportere

Masterfit TP500 crosstrainer har også indbyggede transporthjul, så du nemt kan transportere den.

Crosstrainere bedst i test i prisklassen 5.000 – 7.000 kroner

Hammer Speed-Motion BT Crosstrainer

Hammer Speed-Motion BT crosstrainer er fundet hos en anden forhandler end forrige og indgår i denne prisklasse som bedst til prisen. Den koster 6.299,- inkl. moms.

Det der først og fremmest adskiller den i forhold til de 2 crosstrainere i forrige prisklasse er, at denne crosstrainer er frontdreven. Alene dette indikerer, at der er større chance for, at den vil føles mere naturlig at træne på. 

Crosstrainerens svinghjul/svingmasse

Svinghjulet er på 12 kg og er dermed 5 kg lettere end Masterfit TP500 crosstrainer, og hvis man kun kigger på svinghjulet er Masterfit TP500 derfor et bedre valg. Men svinghjulets vægt skal sammenholdes med, om crosstraineren er front,- eller bagdreven i forhold til at bestemme kvaliteten i tråden/flowet. Der er ikke opsat standarder, der kan påvise, at en crosstrainer der fx har et svinghjul på 12 kg og er frontdreven har en bedre tråd end en crosstrainer, der er bagdreven og med et svinghjul på 15 kg. Med andre ord så er der ingen regler for, hvilken en af delene der vejer tungest i forhold til en god tråd. 

I det at tråden er bedre hvis:

  1. Svinghjulet er tungt
  2. Crosstraineren er frontdreven

kan man udlede, at det er vigtigere, at svinghjulet er tungt, hvis crosstraineren er bagdreven, end hvis den er frontdreven. Og omvendt, så kan man bedre komme afsted med et mindre tungt svinghjul, hvis crosstraineren er frontdreven.

I Hammer Speed-Motion BT crosstraineren er der stor sandsynlighed for, at tråden er god, i det at crosstraineren efterlever de to kriterier for en god tråd. Den er frontdreven, og svinghjulet er på 12 kg.

Crosstraineren træningsprogrammer

Du får hele 22 træningsprogrammer at vælge imellem i denne crosstrainer

Crosstrainerens skridtlængde

Skridtlængden på crosstraineren er 43 cm og giver derfor en afstand på skridtlængden til Masterfit TP500 på 3 cm og en afstand på hele 11 cm i forhold til Abilica WinElip Cruise crosstrainer.

Tilslutning af tablet og smartphone

Hammer Speed-Motion BT crosstrainer adskiller sig også fra crosstrainerne i den forrige prisklasse ved, at den kan tilsluttes til tablet og smartphone via bluetooth.

Det betyder, at du kan hente applikationer med træningsprogrammer og så træne efter dem på crosstraineren.

Reebok GX40S One Series Crosstrainer

Reebok GX40S One Series Crosstrainer koster 5.999,- inkl. moms og er af det kendte brand Reebok. Den koster blot 300 kroner mindre end Hammer Speed-Motion BT crosstrainer (forrige crosstrainer) og skal valget stå imellem disse to udvalgte crosstrainere i denne prisklasse, så bør valget stå på Hammer Speed-Motion BT crosstrainer, medmindre at dimensionerne spiller en afgørende rolle for dig. Denne crosstrainer fylder nemlig noget mindre end forrige. Men ser man på de andre tekniske data, så er forrige crosstrainer værd at betale 300 kroner ekstra for.

Reebok crosstrainerens svinghjul/svingmasse

Svinghjulets vægt er på denne crosstrainer 9 kg, som er udmærket, men stadigvæk 3 kg mindre end på Hammer Speed-Motion BT crosstraineren. Og så er denne crosstrainer bagdreven. Det vil sige, at der er størst chance for, at tråden er bedst på Hammer Speed-Motion BT crosstraineren, i det både svinghjulet er tungere, og at den er frontdreven.

Træningsprogrammerne i Reebok crosstraineren

Den har en bred vifte af træningsprogrammer (20 stk.) og er kun 2 stk. mindre end Hammer Speed-Motion BT crosstraineren.

Tilslutning til tablet og smartphone

På Reebok crosstraineren er der ikke mulighed for at tilkoble til tablet og smartphone via bluetooth. Det betyder, at du ikke kan følge træningsprogrammer i diverse applikationer, som du kan på den forrige crosstrainer.

Reebok crosstrainerens modstandsniveauer

Her vinder Reebok crosstraineren.

Reebok crosstraineren har mange modstandsniveauer (1-32 stk.), og det betyder selvfølgelig, at du kan sætte mere modstand på end på forrige crosstrainer, men det betyder også, at du kan øge modstanden mere gradvist, i det springet imellem hvert modstandsniveau er mindre.

Transportabel crosstrainer

Ligesom de andre crosstrainere, som vi har gennemgået, så er denne crosstrainer forholdsvis let (55 kg) og er med sine transporthjul nem at transportere.

Crosstrainere bedst i test i prisklassen 7.000 – 9.000 kroner

Peak Fitness VG60i Crosstrainer – Bluetooth

Peak Fitness VG601 Crosstrainer til 7.499,- inkl. moms er fundet hos en tredje forhandler. I modsætning til de to forrige modeller, så har den justerbare fodpedaler, der gør det muligt at justere på skridtlængden i 5 niveauer. Det er dog ikke angivet, hvor meget skridtlængden kan justeres med i cm. En anden fordel ved denne crosstrainer er, at den er meget kompakt i det og kan derfor fint passe ind i mindre hjem eller lejligheder.

Svinghjulet/svingmassen på Peak Fitness VG60i

Svinghjulet er på 15 kg på denne crosstrainer og er derfor mere end fint. 

Bagdreven crosstrainer

Crosstraineren er bagdreven og derfor er det også nødvendigt, at svinghjulet er så tungt, som det er i forhold til at få en god tråd, når man træner.

Peak Fitness VG60i er kompatibel med tablet og iPad

Som vi har gennemgået, så er det altid muligt at træne efter træningsprogrammer i diverse applikationer, hvis crosstraineren er kompatibel med tablet og iPad via bluetooth forbindelse. Denne crosstrainer er kompatibel med både tablet og iPad, og du kan fx tilkoble iConsole+ og Kinomap og træne over hele verden via Google street view.

Crosstraineren er nem at transportere

Med en egenvægt på blot 56 kg og transporthjul fortil er crosstraineren nem at transportere rundt i hjemmet.

Træningsprogrammer i crosstraineren

I produktbeskrivelsen til Peak Fitness VG60i crosstrainer på forhandlerens hjemmeside står der, at crosstraineren har 12 træningsprogrammer indbygget. Der er også specifikke pulsprogrammer og mulighed for at designe dit eget træningsprogram, som du kan træne efter.

LCD display

Crosstraineren har et fint LCD display, der viser træningsprogrammer, tid, hastighed, kadence, forbrændte kalorier, distance, puls og watt.

XTERRA Free Style 3.9E crosstrainer (testvinder i mellemklassen)

XTERRA Free Style 3.9E crosstrainer til 7.900,- inkl. moms (normalpris: 10.900) er kåret som testvinder i kategorien “bedste mellemvalg” i nordens største test af crosstrainere. Se testen her.

XTERRA Free Style 3.9E crosstrainer er frontdreven

Som vi har været inde på nogle gange, så er frontdreven bedre end bagdreven, da den giver en fladere bevægelse end en baghjulsdrevet. Den eftertragtede, flade bevægelse, som minder om langrend, giver en mere skånsom belastning af knæene og er en af de styrker, som har gjort crosstraineren så populær, særligt blandt overvægtige og ældre motionister.

Svinghjulet på XTERRA Free Style 3.9E crosstrainer

Denne crosstrainer har et svinghjul, der vejer 8,6 kg og er placeret foran på crosstraineren. Når man vælger en crosstrainer som denne, hvor svinghulet sidder forrest, får du et ellipseformet tråd. Dette er det tætteste du kommer på en almindelig løbebevægelse.

Træningsprogrammer

Du kan blive udfordret igennem de 15 indbyggede træningsprogrammer i Free Style 3.9E

LCD display

Computeren har et LCD display, der viser træningsprogrammer og gængse data som puls, hastighed, kadence, forbrændte kalorier, distance m.m.

Crosstraineren kan tilkobles et pulsbælte

Du kan tilkoble et pulsbælte (fx tunturi og visse polar pulsbælter), så din puls konstant vises i LCD displayet, men du kan også blot lægge hænderne på crosstrainerens håndtag, hvis du vil have vist pulsen. Med et pulsbælte får du med den konstante pulsaflæsning mulighed for at anvende de indbyggede pulsprogrammer, der giver en dynamisk og alsidig træning tilpasset til pulsen.

XTERRA Free Style 3.9E crosstrainers fodplader

Fodpladerne er udformet med en 2 graders indadvendt hældning, som er med til at formindske spændinger i fod- og knæled under din træning.

Crosstraineren har en særdeles lang skridtlængde (46 cm)

Denne crosstrainer har en skridtlængde på hele 46 cm, hvilket er helt i top og mere end nogle af de forrige crosstrainere, som vi har gennemgået.

Crosstrainere bedst i test i prisklassen 9.000 – 11.000 kroner

Abilica Journey BT crosstrainer er blandt Iformsupports udvalgte crosstrainere, fordi det er en solid crosstrainer i høj kvalitet og, som på grund af sin kompakthed og størrelse, passer perfekt ind i mindre hjem og lejligheder. Og så har den fine features og god teknologi indbygget.

Modstandsniveauerne i Abilica Journey BT crosstrainer

Den har hele 32 modstandsniveauer, som justeres elektronisk. Med 32 modstandsniveauer kan du opbygge træningen meget gradvist, i det der er mindre spring imellem hvert modstandsniveau, end hvis der var færre. Og så kan du sætte meget modstand på, så det bliver tungt at træde, og så du opnår styrketrænings,- og stram-op effekt.

Crosstrainerens træningsprogrammer

Abilica Journey BT crosstrainer har 12 træningsprogrammer, som du kan vælge imellem, og som kan vises på enten crosstrainerens skærm eller tablet, hvis du ønsker det (se om lidt).

Skridtlængden på denne crosstrainer

Skridtlængden er ikke helt så stor, som forrige crosstrainer i den mindre prisklasse, men er med sine 40 cm tilstrækkelig til at give en god bevægelse og et godt træningsudbytte for hele kroppen. Samtidig er fodpladerne kun 19 cm over gulvet – alle delene er tæt placeret på crosstraineren, hvilken giver den en kompakthed, der passer ind i de fleste hjem.

Svinghjulet/svingmassen

Crosstraineren har et 8 kg tungt svinghjul, hvilket er nok til at kunne omsætte den kinetiske energi, så trådet bibeholdes selv under de høje modstandsniveauer.

Pulsregistrering

Pulsregistreringen kan ske igennem håndpulsmålerne på styret, men der er også en trådløs pulsmodtager i computeren, så du har mulighed for at tilkoble et pulsbælte.

Crosstraineren kan tilkobles tablet eller smartphone

Computeren har indbygget Bluetooth, så du kan tilslutte din tablet eller smartphone. Via den gratis applikation iConsole+ Training kan du styre modstandsniveauer, træningsprogrammer og endda køre ude i den “virkelige verden” med Google street view.

Finnlo Crosstrainer Ellypsis E3000

Finnlo Crosstrainer Ellypsis E3000 til 10.999,- inkl. moms er udvalgt til prisklassen på grund af primært 2 ting, hvor den skiller sig markant ud fra forrige modeller. Den har en skridtlængde på hele 50 cm og i tillæg til dette, så har den et svinghjul på hele 16 kg, og crosstraineren er frontdreven. Med andre ord så får du en tråd og et flow i træningen, som er helt i top. En tredje ting der gør, at crosstraineren er udvalgt er, at den er næsten støjfri, når du træner. Dette er generelt tilfældet med mærket Finnlo.

Svinghjul/svingmasse

Et 16 kg tungt svinghjul i en frontdreven crosstrainer er rigtig godt i forhold til at få en god tråd.

Træningsprogrammer i Finnlo crosstrainer Ellypsis E3000

Der er dog kun 7 træningsprogrammer, som er beskedent i forhold til nogle af de andre crosstrainere, som vi har kigget på. Alle træningsprogrammer er pulsorienterede.

Crosstrainerens modstandsniveauer

Via computeren regulerer du på, hvor meget modstand der skal være, og modstandsniveauerne går fra 1-15.

Computeren i Finnlo Crosstrainer Ellypsis E300

Computeren viser de mest almindelige data: Puls, hastighed, kadence, forbrændte kalorier, distance m.m.

computerskærm på crosstrainer
crosstrainer bedst i test

Et argument for at vælge Finnlo Crosstrainer Ellypsis E3000 er derfor mest, fordi den har en ekstraordinær lang skridtlængde (50 cm) i forhold til crosstrainere i denne prisklasse. Som vi har været inde på, så forbrænder man flere kalorier, når der er en lang skridtlængde, og så føles det bedre at træne. Det andet argument er, at crosstraineren er frontdreven med et meget tungt svinghjul på hele 16 kg, hvilket giver et fantastisk godt tråd selv under høje modstandsniveauer.

I forhold til de andre tekniske data, så er denne Finnlo crosstrainer ikke unik i forhold til de andre. Den tilbyder kun 7 træningsprogrammer, og der er ikke mulighed for tilkobling til tablet og iPad. Det betyder, at du ikke kan følge træningsprogrammer fra diverse applikationer, som du kan i mange af de forrige crosstrainere.

Crosstrainere bedst i test i prisklassen 11.000 – 13.000 kroner

Crosstrainer – Avalor ET – inSPORTline

Elliptical Trainer inSPORTline Avalor ET crosstrainer (vinder i prisklassen) har en robust og kompakt struktur og holder til hele 150 kg. Kompaktheden ses fx ved at måle afstanden mellem de to fodpedaler. På denne crosstrainer er afstanden blot 11 cm. Men det mest unikke ved denne crosstrainer er, at den rent faktisk slår forrige crosstrainers skridtlængde.

Denne crosstrainer tilbyder dig en skridtlængde på hele 52 cm. Som du nok har bemærket, så er skridtlængden generelt større på dyrere crosstrainere i forhold til de billigere modeller. Og alene forskellen i skridtlængden kan give en prisforskel på flere tusind kroner, fordi det er så vigtigt et teknisk data i forhold til den generelle træningsoplevelse, som man får på crosstraineren.

Man kan især mærke forskel imellem crosstrainere med en lille skridtlængde – fx mærkes der tydelig forskel mellem 35 cm og 40 cm. Men forskellen mærkes mindre imellem fx 50 og 55. Dette skyldes, at oplevelsen allerede er god ved de store skridtlængder, og omvendt er ret dårlig ved fx 35 cm, og så skal der ikke så mange cm mere til, før at man mærker et bedre flow. Med andre ord – når skridtlængderne i forvejen er store, så taler man marginaler i forhold til flowet/tråden. Måske kan man ikke en gang mærke forskellen imellem 50 og 52 cm, som er forskellen imellem denne crosstrainer og forrige model.

Træningsprogrammer i denne crosstrainer

Der er indbygget 19 træningsprogrammer, hvor 12 af dem er forudindstillede. Resten er brugerprogrammer.

Svinghjulets vægt

Svinghjulet er med sin vægt på 8 kg i mellemklasse-kategorien, og det er værd at bemærke, at forrige crosstrainer har et dobbelt så tungt svinghjul som denne.

Frontdreven crosstrainer med god tråd

Der er et godt tråd i crosstraineren, fordi den har en lang skridtlængde, er frontdreven og har et moderat tungt svinghjul.

Crosstrainerens specialfeature

Der er et såkaldt indbygget HCR program, som justerer modstanden i forhold til pulsniveauet. Denne specialfeature er der ikke nogle af de forrige crosstrainere, der har.

Pulsregistrering

Hjertefrekvensen måles enten via sensorer indbygget i håndtagene eller via et pulsbælte, som er inkluderet. 

Crosstrainerens computerdata

Computerdisplay viser: Tid, modstandsniveau, distance, forbrændte kalorier, ydelse (watt) og træningsprogrammer.

Øvrige tekniske data på crosstraineren

Længde:180cm.
Bredde:65cm.
Højde:162cm.
Magnethjulsvægt: 8kg. 
Maks brugervægt:150kg.
Egenvægt: 101kg.

Bodytone EVOE4 Crosstrainer

Bodytone EVOE4 crosstrainer til 11.899,- inkl. moms er udvalgt pg.a., at den tilbyder en skridtlængde på 51 cm, et svinghjul på 16 kg, og så er crosstraineren frontdreven. Med andre ord – du får en fantastisk tråd på denne crosstrainer. Producenten har lavet en video med denne crosstrainer i brug (se nedenfor).

Crosstraineren er transportabel

Der er placeret to transporthjul foran denne crosstrainer, som gør den transportabel. Den har dog en egenvægt på 93 kg, som fx er 42 kg mere end Masterfit TP500 fra den første prisklasse. Det er naturligt, at crosstrainere i de højere prisklasser er større og vejer mere, hvorfor de også er mere vanskelige at transportere, selvom de har transporthjul.

Elliptical Trainer inSPORTline Avalor ET crosstrainer vinder prisklassen

I forhold til at vurdere på, hvilken af de to crosstrainere der er bedst til prisen, så har det været meget svært, fordi de stort set tilbyder det samme og begge er frontdrevne crosstrainere, men Elliptical Trainer inSPORTline Avalor ET crosstrainer har alligevel lidt flere features. Den har 6 træningsprogrammer mere. Modstanden kan justeres efter pulsen (HCR programmet). Pulsen kan registreres via pulsbælte. Begge crosstrainere har en lang skridtlængde (52 cm og 51 cm). 

Til gengæld har Bodytone EVOE4 crosstrainer et dobbelt så tungt svinghjul. 

I det at begge har en fantastisk god tråd, da begge er frontdrevne og med en lang skridtlængde og med et hhv. moderat tungt svinghjul og et meget tungt svinghjul, så vurderer Iformsupport, at forskellen i vægten på svinghjulet ikke gør en nævneværdig forskel i tråden imellem de to crosstrainere, hvorfor valget mellem dem må bero på de andre tekniske data og her vinder Trainer inSPORTline Avalor ET crosstrainer.

Crosstrainere bedst i test i prisklassen 13.000 – 15.000 kroner

Abilica Premium FC BT crosstrainer

crosstrainer bedst i test

Abilica Premium FC BT crosstrainer koster 13.900,- inkl. moms. Den er udvalgt dels på grund af, at du får en god tråd under træningen, men den kan også tilkobles tablet og iPad via bluetooth.

Det der dog går den unik i forhold til de forrige crosstrainere er, at du kan indstille fodstykkerne i fem forskellige niveauer og dermed ramme musklerne fra forskellige vinkler.

Dette gør, i kombination med alle de træningsprogrammer, som du kan følge via applikationen iConsole+, Abilica Premium FC BT til den bedste alsidige crosstrainer, som vi har gennemgået indtil videre.

Vægten på Abilica Premium FC BT crosstrainer

Denne crosstrainer bedst i test har en vægt på 72 kg. Det er ikke ret meget for en crosstrainer i denne prisklasse. Vi så fx, at de forrige to crosstrainer bedst i test vejede hhv. 93 kg og 101 kg.

Abilica Premium FC BT crosstrainer er nem at transportere via transporthjul 

Crosstraineren har transporthjul fortil, og da den kun vejer 72 er den nem at transportere rundt i hjemmet.

Crosstrainerens skridtlængde

Skridtlængden er på 51 cm, og det er, som vi har gennemgået, helt i top og giver isoleret set en god tråd.

Crosstraineren er frontdreven og har et moderat tungt svinghjul

Det at crosstraineren er frontdreven, og at svinghjulet er moderat tungt bidrager også til en god tråd.

Modstandsniveauer i denne crosstrainer bedst i test

De 32 forskellige modstandsniveauer i dennne crosstrainer bedst i test giver gode muligheder for at opbygge træningen gradvist og at gøre det tungt at træde, så du får styrketræningseffekt.

Denne brede vifte af modstandsniveauer i kombination med, at du kan ramme musklerne fra forskellige vinkler giver dig gode forudsætninger for at få strammet op og generelt trænet alle steder i underkroppen. Du kan fx indstille, så du fokuserer mest på balderne, lårene eller ydersiden af balderne.

Crosstrainerens træningsprogrammer

Der er indbygget 14 forskellige træningsprogrammer, men du kan finde mange flere i diverse applikationer – fx iConsole+, som er en gratis app. Dette er muligt, fordi denne crosstrainer bedst i test kan tilkobles via bluetooth.

NordicTrack C 14.9 crosstrainer bedst i test i denne prisklase

NordicTrack C 14.9 vinder prisklassen som crosstrainer bedst i test.

Du får 24 digitale modstandsniveauer, der er 20 graders stigningsmulighed, 35 integrerede workouts, HD skærm, 1 års gratis medlemskab til iFit, hvor du kan finde over 1.500 workouts.

Der er bluetooth tilkobling, og så får du en lang skridtlængde, et tungt svinghjul og en frontdreven crosstrainer, som tilsammen giver dig et blødt og behageligt tråd.

Derudover er der indbygget en blæser, som kan afkøle dig under træningen.

NordicTrack C 14.9 til den samme pris som forrige crosstrainer (13.900,- inkl. moms) giver dig samme høje kvalitet, som crosstrainerne i fitnesscenteret. Den vinder prisklassen, fordi den slår forrige crosstrainer på alle tekniske data og features. Den har så meget i sig, at den bestemt er værd at have med i købsovervejelserne.

Denne bedst i test crosstrainer har 35 integrerede workouts

35 integrerede workouts er en meget bred vifte af træningsprogrammer og i tillæg til dette kan den tilkobles diverse applikationer, hvorigennem du også kan finde træningsprogrammer. Der følger 1 års gratis medlemsskab til appen iFit, som tilbyder mere end 1.500 workouts, hvor du bl.a. kan følge en personlig træner i forskellige landskaber og byer (se billedet ovenfor). Med andre ord så bliver det aldrig kedeligt at træne med en crosstrainer bedst i test, NordicTrack C 14.9.

Crosstraineren har et blødt og behageligt tråd

En frontdreven crosstrainer, der har en lang skridtlængde i kombination med et tungt svinghjul (14,5 kg) giver dig et blødt og behageligt tråd.

Flot og brugervenlig HD skærm i NordicTrack C 14.9 crosstrainer

Du kan se din personlige træner i HD skærmen samt alle features og data. Du kan se forbrændte kalorier, tid, hastighed, puls, kadence, imens du bevæger dig igennem forskellige byer eller landskaber. Du kan fx bevæge dig rundt i Barcelona eller andre byer sammen med din digitale personlige træner.

NordicTrack C 14.9 er også transportabel via transporthjul

Ligesom de andre crosstrainere, så kan du også nemt transportere denne crosstrainer bedst i test rundt i hjemmet.

Fordele ved at træne på en crosstrainer bedst i test

Det følgende tekst i denne artikel handler mere om selve træningen på en crosstrainer bedst i test. Vi kommer ind på:

  1. Fordele ved at træne på en crosstrainer bedst i test
  2. Muskler i underkroppen der aktiveres
  3. Muskler der aktiveres i overkroppen
  4. Bevægelsesanalyse af træning på en crosstrainer bedst i test
  5. Supplerende rygprogrammer til crosstraineren (find 6 gratis rygprogrammer i bunden af artiklen)

Regelmæssig træning på en crosstrainer bedst i test kan hjælpe dig med få strammet op, blive mere tonet, tabe overflødige kg, øge din kondition og generelt blive mere sund. 

Og så er træningen på en crosstrainer bedst i test effektiv, fordi du aktiverer alle kroppens største muskler – balder, lår, ryg, arme og skuldre under ét og samme træningspas. Det gør du fx ikke, hvis du træner på en motionscykel eller løber på et løbebånd. 

Og træningen er skånsom for leddene sammenlignet med fx løbetræning, fordi der ikke er en afsæt og landingsfase.

Forbrænd kalorier og opnå et vægttab på din crosstrainer bedst i test

Da du aktiverer mange muskler på én gang, og at du kan regulere på modstandsniveauerne, så det bliver “tungt at træde” kan træningen kombinere styrketræning og kondition, hvilket er optimalt, når man vil forbrænde kalorier og opnå et vægttab.

Som en tommelfingerregel forbrænder man 200-300 kalorier på en halv time med moderat intensitet på en crosstrainer bedst i test, men hvis du skruer op for modstanden og tempoet og evt. træner intervaltræning, med høje og lave intensiteter, så kan de forbrændte kalorier nemt blive +300 på en halv times tid.

Dertil skal du have in mente, at der er også forekommer en øget forbrænding efter træningen på din crosstrainer. Efterforbrændingen skyldes en forøget metabolisme p.g.a. behovet for genopbygning/restitution.

Efterforbrændingen kan være forøget i 24-48 timer efter dit træningspas på crosstraineren.

Målret din træning 

En crosstrainer bedst i test tilbyder en bred vifte af træningsprogrammer, som er lavet af fagpersoner, så du sikrer dig en målrettet og kvalitetsfyldt træning.

For ligesom man kan få meget for pengene, når man køber en crosstrainer bedst i test eller et andet produkt, så kan man også få kvalitet for tiden, når man træner på en crosstrainer.

Og det er det, som de indbyggede træningsprogrammer skal give dig – kvalitet når du træner. I kvaliteten gemmer der sig begreber som effektivitet og målrettethed i forhold til dit ønskede outcome – fx et vægttab.

Få en alsidig træning og kombiner flere træningstyper i et træningspas

Udover kvalitet og målrettethed, så giver træningsprogrammerne også mulighed for en alsidig træning, fordi de er forskellige fra hinanden – du kan derfor skifte imellem målrettede konditions, stram-op og fedtforbrændingsprogrammer eller blot kombinere det hele i ét træningsprogram. 

Når du træner på en crosstrainer bedst i test, så bruger du både arme og ben, og du kan styre, hvor meget modstand du vil træde og trække med via modstandsniveauerne. Du kan også presse armene mere ved at træde mindre (benene), eller du kan presse benene mere ved at trække mindre (armene).

Du kan også “ramme” balder og lår fra forskellige vinkler ved at læne dig lidt frem eller lidt tilbage og på den måde koncentrere dit fokus på bestemte muskler. Dette er godt, hvis du fx vil have strammet op.

Alsidigheden i træningen på en crosstrainer bedst i test giver dig derfor mulighed for at opnå meget forskelligt med din krop. 

Lav et fullbody workout på din crosstrainer bedst i test

Regelmæssig træning på en crosstrainer bedst i test styrker og toner især balder, lårene både for,- og bagtil, læg og arme under ét og samme træningspas, men du får også trænet din core – særligt de skrå mavemuskler, i det at der kommer core-rotation i dine bevægelser på crosstraineren.

Crosstraineren er skånsom for leddene

Træning på en crosstrainer bedst i test er mere skånsom for leddene end træning på et løbebånd, og det er selvom mange løbebånd har et indbyggede affjedringssystem, der kan du reducere stødpåvirkninger med op til 40 % i forhold til udendørs løb.

Men uanset hvor godt et affjedringssystem, der er tale om, så er der altid en afsæt,- svæve og landingsfase under løbetræning. Og når foden lander (landingsfasen), så sker der stødpåvirkninger igennem ankler, knæ, hofter og nedre ryg, og det gør der ikke, når du træner på en crosstrainer, i det der ikke er nogen landingsfase.

Derfor er træning på en god crosstrainer mere skånsom for leddene end træning på et løbebånd. 

Men nogle crosstrainere er mere skånsomme for leddene end andre. Der er fx sådan noget som skridtlængde (stride length), som spiller en rolle – det kommer artiklen ind på senere. 

Træning på en crosstrainer gør dig sund

Uanset, om du vælger at træne på en crosstrainer bedst i test, et løbebånd, en motionscykel eller romaskine, så opnår du sundhedsfordele i forhold til, hvis du ikke trænede. Men der er alligevel lidt forskel i potentialet for sundhedsudbytte imellem det forskellige motionsudstyr.

Der er nemlig forskel på, hvor mange muskler der aktiveres under bevægelsen, og her er crosstraineren, som omtalt, en af de bedre, fordi du aktiverer mange og store muskler under bevægelsen.

Dette kræver mere energi, og potentialet for at du forbrænder mere fedt og får en bedre helkropstræning, er derfor større, end hvis du trænede på et motionsudstyr, hvor der aktiveres færre og mindre muskler.

Crosstraineren er et effektivt og unikt motionsudstyr

En crosstrainer bedst i test er unik, fordi træningsudbyttet kan blive så stort og alsidigt samtidigt med, at selve træningen er skånsom for leddene.

Til sammenligning kan nævnes et af de andre populære motionsudstyr, som er motionscyklen. Den er også skånsom for leddene, i det der heller ikke er en landingsfase under brug, men på en motionscykel får du ikke armene med.

Aktive muskler når du træner på din crosstrainer

Når du træner på en crosstrainer bedst i test, så træner du ca. 80 % af kroppens globale/overfladiske muskler. Overfladiske muskler er fx baldemuskulaturen (m. gluteus maximus), baglår (hamstrings) og forlår (m. quadriceps).

Muskler i underkroppen der er aktive, når du bruger crosstraineren

  1. Ballemusklen (m. gluteus maximus)
  2. Baglår (hamstrings)
  3. Forlår (quadriceps)

Om baldemuskulaturen (m. gluteus maximus) i forhold til træning på crosstraineren

M. Gluteus maximus også kaldet for den store ballemuskel er en ca. 7 cm tyk og massiv rombeformet muskel. Den går fra den bagerste del af hoftebenet og forløber til korsbenet og halebanet, hvor den hæfter. Ballemusklens funktion er at virke som ekstensor for hofteleddet (meget kraftfuld eksensor). Udover at den kan lave ekstension, så kan den også udadrotere og lave ab,- og adduktion over hofteleddet.

Når vi går, så aktiveres st muskelfibrene i ballemusklen, og den er afslappet, men når vi har behov for større kraftudvikling, som sker ved at rekruttere til de kraftfulde muskelfibre (ftb), så bidrager ballemusklen med mest kraft ud af alle i underekstremiteten.

Når du sætter mere modstand på crosstraineren, så det bliver tungt at træde, så rekrutterer du til de mere kraftfulde muskelfibre, ftb, i bl.a. ballemusklen, og dette stimulerer til, at ballemusklen bliver stærkere, større og mere fast i det (styrketræningseffekt).

Om effekten på dine baglår (m. hamstrings) når du træner på en crosstrainer

Hamstrings er en gruppe af muskler, som består af:

  1. Semimembranosus
  2. Semitendinosus
  3. Biceps femoris

De 3 muskler udspringer alle fra ischial tuberositas og hæfter alle over knæleddet.

Musklerne i hamstring-gruppen er biartikulære muskler, fordi de virker over både knæ,- og hofteled. Semimembranosus og Semitendinosus ekstenderer hoften og knæet og medialroterer knæet, når knæet er bøjet.

Hamstrings aktiveres under mange dagligdagsaktiviteter som fx gang, løb, hop. Når du træner på crosstraineren, så fungerer hamstrings mest som antagonist til quadriceps i forhold til at decelerere knæekstension – dvs. afbalancere, så der ikke sker for meget knæekstension under træningen på crosstraineren.

Aktivering af forlårene (m. quadriceps) ved træning på crosstraineren

M. quadriceps består også af en gruppe af muskler. Disse er:

  1. Rectus femoris
  2. Vastus lateralis
  3. Vastus medialis
  4. Vastus intermedius

Alle quadriceps muskler er kraftfulde eksensorer for knæleddet. Rectus femoris kan også bidrage til fleksion af hofteleddet, fordi den hæfter til ilium. Når du træner på din crosstrainer, så er m. quadriceps derfor meget aktiv, ligesom den er under gang, løb og hop.

Overkroppens muskler der er aktive under et workout på crosstraineren

  1. Armenes muskler (m. biceps og m. triceps)
  2. Skuldermuskulatur (m. deltoideus)
  3. Brystmuskulatur (m. pectoralis major)
  4. Rygmuskulatur (m. rhomboideus, m. latissimus dorsi)

Bevægelsesanalyse af træning på en crosstrainer bedst i test

crosstrainer bedst i test

I det følgende er der en bevægelsesanalyse af den bevægelse, der sker, når man træner på en crosstrainer bedst i test.

Udgangspositionen er vist på fotoet ovenfor. Hvis vi starter nedefra og op, så ses det at højre fod eleverer eller laver en såkaldt plantarfleksion, hvor fodbalden trykkes mod underlaget.

Denne bevægelse gør, at lægmusklen (m. gastrocnemius) aktiveres og kan hjælpe med at “trykke” crosstrainerens fodstykke nedad og bagud. Lægmusklen arbejder i synergi med hamstrings og gluteus maximus, som let ekstendere hofteleddet (m. gluteus maximus) og flektere knæleddet (m. hamstrings), så det bliver nemmere at føre crosstrainerens fodstykke bagud. Oppefra trækker armen crosstrainerens håndtag bagud, hvilket aktiverer rygmusklerne m. rhomboideus og m. latissimus dorsi, og armens forside (m. biceps).

Når denne bevægelse er gennemført i bagudvendt retning, så skal bevægelsen ske i forudvendt retning, og det sker ved, at hælen sættes i crosstrainerens fodstykke, så der kommer en dorsalfleksion. Dette giver en bedre stilling til at kunne ekstendere i knæleddet, så fodstykket trykkes nedad.

Supplerende rygprogrammer til crosstraineren

De muskler, som du træner på en crosstrainer bedst i test hører til de såkaldte globale eller overfladiske muskler.

De dybereliggende muskler som fx den lange rygstrækker, Erector spinae, som består af en gruppe muskler, trænes ikke så effektivt på en crosstrainer – den trænes bedst via statiske eller dynamniske stabilitetsøvelser på fx en træningsbold. 

At træne de dybereliggende rygmuskler er altid en god ide, da de stabiliserer rygsøjlen og dermed hjælper dig med at have en god holdning – også når du træner på crosstraineren. Derfor kan du med fordel supplere din træning på crosstraineren med træning på en træningsbold.

Herunder kan du finde 6 forskellige rygprogrammer, som du kan træne ved siden af din træning på crosstraineren for at få trænet de dybereliggende rygmuskler som fx erector spinae men også m. multifidi.

  1. Mobilitet,- og udspændingsprogram af ryggen 
  2. Rygprogram med bold 
  3. Rygprogram med kettlebells 
  4. Rygprogram til kontorarbejde 
  5. Udstrækningsprogram til ryggen 
  6. Styrketræningsprogram til ryggen