Her er de bedste siddecykler til hjemmetræning

Siddecykler er populære og udvalget stort

I dette indlæg: “Bedste siddecykler til hjemmetræning” har vi derfor udvalgt de bedste siddecykler til hjemmetræning i forskellige prisklasser. Der vises 2-3 udvalgte siddecykler i hver prisklasse, som sammenholdes med hinanden. Vi har så ud fra siddecyklens tekniske data og pris givet et bud på, hvilken siddecykel der er bedst til prisen i den givne prisklasse.

Butikker der sælger siddecykler fra denne guide

Abilicaonline – gå til butikken

Fitnessshoppen – gå til butikken

Apuls – gå til butikken

Til sidst konkluderes hvilken siddecykel der er bedst til prisen på tværs af alle prisklasser

Vi kommer også ind på, hvad man skal være opmærksom på, inden at man køber en siddecykel. Bare for at nævne sådan en ting som bluetooth – det kan altså blive noget sjovere, hvis man kan koble siddecyklen til sin mobil, tablet eller Ipad, så man kan træne efter programmer i applikationer. Og evt. følge livesessions med professionelle instruktører, som man fx kan med appen Fitscope:

Siddecykler i denne guide:

Prisklasse 5.995,- til 6.499,- inkl. moms

TOORX BRX-R300 ERGO SIDDECYKEL (4.899,- inkl. moms)
Tunturi E50-R siddecykel (5.995,- inkl. moms)
KETTLER AVIOR R SIDDECYKEL (6.499,- inkl. moms)

Prisklasse 7.999,- til 8.999,- inkl. moms

TOORX BRX-R300 SIDDECYKEL (7.999,- inkl. moms)
KETTLER TOUR 600 R ERGOMETER SIDDECYKEL (8.999,- inkl. moms)

Siddecykler der koster mere end 8.999,- inkl. moms

Spirit CR800 Siddecykel (18.900,- inkl. moms)
Spirit CR900 Siddecykel (19.995,- inkl. moms)

Købsovervejelser

Om lidt gennemgår vi siddecyklerne i de forskellige prisklasser og udvælger den, der giver mest for pengene. Inden da kan vi kigge lidt på, hvilke overvejelser man kan gøre sig i forbindelse med køb af en siddecykel til hjemmet. På den måde giver det mere mening at forstå, hvorfor vi har udvalgt de siddecykler, vi har.

Liste over købsovervejelser

  1. Er siddecyklen kompatibel med mobil, Ipad eller tablet?
  2. Hvilket mærke har den, og er det et godt et?
  3. Er det en god forhandler, der sælger siddecyklen?
  4. Er siddecyklen kompatibel med bestemte app´s og software-programmer?
  5. Har siddecyklen indbyggede programmer?
  6. Hvad er siddecyklens maksimale brugervægt?
  7. Har den et godt tråd?
  8. Hvor mange modstandsniveauer har den?
  9. Hvilke computerdata kan den vise?
  10. Har den flere brugerprofiler?
  11. Har siddecyklen pulsmåling via håndtag og via pulsbælte?
  12. Hvor ergonomisk og komfortabel er den at bruge?
  13. Kan sædet og rygstøtten justeres?
  14. Hvad koster den?
  15. Er siddecyklen evt. på tilbud?
  16. Hvilket bremsesystem bruger siddecyklen?

Er siddecyklen kompatibel med mobil, Ipad eller tablet?

Hvis siddecyklen skal være kompatibel med mobil, Ipad eller tablet, så skal den have bluetooth. Det er langt fra alle siddecykler, der har bluetooth, men udvalget af bluetooth-siddecykler er dog stigende.

De er bare mere underholdende at bruge, fordi man kan koble til applikationer og den vej igennem følge live-sessions og boltre sig i programmer. Og så er det måske også mere spændende at kigge ind i en tablet end at kigge i en LCD-skærm, når man træner på siddecyklen. Men det er selvfølgelig en smagssag.

Hvis ikke siddecyklen har bluetooth, så bør den som et minimum have programmer.

Ellers skal man selv lave en træning.

Fordelen ved at følge programmer er til dels, at de er lavet af fagpersoner, så man sikrer sig kvalitet i sin træning. Hvis man fx vil smide et par kg, så kan det derfor være en god ide at følge et indbygget fedtforbrændingsprogram.

Hvis du er en person, der kan lide variation og udfordringer, så bør du klart overveje en siddecykel med bluetooth.

Ellers kan det ende med at blive kedeligt for dig – for på et tidspunkt har du måske også prøvet alle siddecyklens programmer.

Så ja – bluetooth i en siddecykel giver flere muligheder for en sjov og alsidig træning!

Hvilket mærke har den, og er det et godt et?

Man skal selvfølgelig ikke lægge alt i, hvilket mærke siddecyklen har, for ofte er der tale om en generalisering snarere end en selektiv bedømmelse af et produkt.

Med andre ord – hvis et mærke har et dårligt ry, så kan det skyldes en eller flere dårlige produkter, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at alle produkter er dårlige.

Derfor bør mærket ikke fylde alt for meget i ens købsbeslutning, selvom den alligevel skal med.

For nogle mærker har det fx med at være mere innovative og skille sig ud fra andre. Det gælder fx Kettler, som er kendte for at være innovative inden for features og programmer til siddecykler.

De har fx et software-program, som du kan tilslutte din Kettler siddecykel, men mærket skal være Kettler.

Software-programmet gør det muligt at cykle Alpe D´Huez og andre kendte ruter alene eller i teams, som man kobler sig på.

Software-programmet opdateres/fornyes ofte, og det kan derfor give et motivationsboost til at få trænet på siddecyklen.

Måske er det ligegyldigt for dig. Måske ikke. Det er blot for at understrege, at nogle mærker er mere innovative end andre. Og derfor får man flere muligheder med nogle mærker end med andre mærker.

Kettlers produkter og software-programmet – Kettler World Tour kan købes her

Er det en god forhandler, der sælger siddecyklen?

Det er også værd at have med i sine købsovervejelser, hvem der sælger siddecyklen, selvom det selvfølgelig heller ikke skal være altafgørende. For der er jo mange andre ting end selve produktet, der indgår i at være “en god forhandler”.

Hvis en forhandler fx sælger supergode siddecykler, men at leveringen tager meget længere tid, end hvad man forventede, så er det ikke sikkert, at man vil give butikken 5 stjerner på Trustpilot.

Man skal også tage Trustpilot med et gran salt. Fx er tendensen jo mest, at man går ind og giver en anmeldelse, hvis man er utilfreds snarere, end hvis man er fuld tilfreds.

Er man fuld tilfreds, så er det jo bare fint – man fik, hvad man betalte for. Og man tænker måske ikke lige over at give en anmeldelse, som man ville gøre, hvis man var virkelig utilfreds!

Alligevel kan man godt lytte lidt til anmeldelserne på Trustpilot. Der må jo være noget galt, hvis en forhandler fx kun får 1-2 stjerner i gennemsnit.

De siddecykler som vi har udvalgt er derfor fra forhandlere, som får væsentligt bedre anmeldelser på Trustpilot

De får mellem 4-5 stjerner som et gennemsnit og er kendte forhandlere i Danmark, som langt de fleste kunder er rigtig glade for at handle hos. Fitnesshoppen scorer fx 4,7 stjerner som et gennemsnit.

Er siddecyklen kompatibel med bestemte app´s og software-programmer?

I forhold til software-programmer, så passer software-programmet Kettler World Tour fx kun til Kettlers siddecykler og andre Kettler produkter.

I forhold til app´s så kan langt de fleste tilkobles en siddecykel, hvis bare den har bluetooth. Så her betyder det ikke noget, om siddecyklen har et bestemt mærke eller ej. I forhold til hvilke app´s, du kan anvende, så er der fx Fitscope, som vi kort var inde på. Der er også fx:

  • Zwift
  • TrainerRoad
  • CycleGo
  • Studio Sweat onDemand
  • RIDE Indoor Cycling
  • iConsole+

Særligt Zwift er populær og kan fint fungere med en siddecykel, selvom de fleste dog bruger en spinning, – eller traditionel motionscykel.

Fordelen ved at bruge en siddecykel fremfor en spinning,- eller motionscykel er bl.a., at man sidder mere behageligt.

Nyd en tur rundt i din favoritby, imens du klarer træningen på siddecyklen

Så kan man lige sidde der og nyde en cykeltur rundt i Paris, Barcelona eller anden favoritby på sin tablet og få inspiration til steder at besøge.

For det kan også være motiverende det her med at man kan cykle rundt i alverdens byer og få inspiration til steder at besøge, imens man klarer træningen.

Og det kan man fx med appen iConsole+. Her kan man cykle alle ruter, som man kan finde på Google Maps.

Find en god siddecykel der er kompatibel med fx iConsole+ her

Har siddecyklen indbyggede programmer?

De fleste siddecykler har indbyggede programmer. Det er især vigtigt, at siddecyklen har programmer, hvis ikke den har bluetooth. For da programmerne er lavet af fagpersoner, sikrer du dig en god kvalitet i din træning.

Der er forskel på, hvor mange programmer en siddecykel har, og det er derfor også værd at have med i sine overvejelser. Er du fint tilfreds med et fåtal af programmer, eller har du brug for mange programmer at vælge imellem?

Endvidere er det også interessant at vide, hvilke programmer siddecyklen har. Det informeres der sjældent om i produktbeskrivelsen i de forskellige butikker, hvorfor det er nødvendigt at kontakte forhandleren, så de kan give dig svar.

Det kan være, at siddecyklen har mange fedtforbrændingsprogrammer men mindre specifikke konditionsprogrammer eller omvendt.

Og da du kender dit formål med siddecyklen bedst, er det rart at vide, hvilke programmer, som er indbygget i siddecyklen, så du ikke kører sur i det.

Hvad er siddecyklens maksimale brugervægt?

Den maksimale brugervægt er som regel nævnt under specifikationer/tekniske data. Den maksimale brugervægt er noget, som man måske ikke lige tænker over at kigge efter.

Generelt, så kan siddecykler holde til væsentligt mere brugervægt end motionscykler. Nogle siddecykler har ligefrem en brugervægt på 200 kg. Det er fx tilfældet hos denne forhandler.

Har den et godt tråd?

Noget som er meget vigtigt ved køb af en siddecykel er trådet. Hvis trådet er godt, så er cykelbevægelsen jævn og glidende – også selvom du sætter meget modstand på og cykler hurtigt. Hvis trådet er dårligt, så kan det føles hakkende, når du cykler – særligt under højere tempi og modstandsniveauer.

Vægten på svinghjulet indikerer, om trådet er godt

Svinghjulets funktion er at regulere den bevægelsesenergi, der opstår, når du cykler. Hvis du cykler hurtigt, så dannes der mere bevægelsesenergi. Det samme hvis du cykler under høj modstand.

Desto tungere svinghjulet på siddecyklen er, desto bedre kan det regulere energien. Og omvendt, hvis det er for let, så kan det ikke modstå energien, og bevægelsen bliver derfor hakkende i det, når du cykler.

I reglen så skal svinghjulet helst ikke under 6 kg. Og det må også gerne være noget tungere. Fx 8-9 kg eller mere. Svinghjulet kan aldrig blive for tungt.

Under de tekniske data/specifikationer skal du kunne aflæse, hvor tungt svinghjulet er. Hvis ikke så skal du spørge forhandleren, fordi det er en meget vigtig oplysning i forhold til at vurdere på kvaliteten af trådet.

Hvor mange modstandsniveauer har siddecyklen?

Der er også forskel på, hvor mange modstandsniveauer en siddecykel har. En siddecykel med mange modstandsniveauer har et mindre spring imellem hvert niveau i forhold til en siddecykel med færre modstandsniveauer.

Så desto flere niveauer, desto mere gradvist kan du opbygge din træning. Og så kan du selvfølgelig sætte mere modstand på.

Det er stort set altid tilfældet af modstanden reguleres elektronisk – dvs. via knapper. På en siddecykel sidder knapperne ofte ved siden af sædet, så du hurtigt og nemt kan justere på modstanden.

Hvilke computerdata kan den vise?

Også stort set alle siddecykler viser de mest gængse data som fx hastighed, tid, tempo, kadence, puls, forbrændte kalorier og anvisninger fra programmet. Men hvis siddecyklen har bluetooth, så kan du sandsynligvis få flere data vist i diverse applikationer.

Har den flere brugerprofiler?

Oftest gemmer en siddecykel din træningshistorik i en brugerprofil. Hvis man er flere om at bruge siddecyklen, så kan det være, at man vil have en siddecykel med flere brugerprofiler. På den måde kan man have sin egen bruger på siddecyklen og holde styr på sin egen træningshistorik.

Har siddecyklen pulsmåling via håndtag og via pulsbælte?

Nogle siddecykler kan kun registrere puls fra håndtag. Dvs. at du skal gribe fat om de håndtag, der er placeret ved siden af sædet for at se pulsen i displayet.

Andre siddecykler kan registrere puls ud fra et pulsbælte. Når pulsen registreres ud fra pulsbæltet, så vises din puls hele tiden i siddecyklens display.

Hvis man træner i såkaldte pulszoner eller følger et puls-program, så er det måske meget rart, at pulsen hele tiden er vist i displayet foran dig, hvorfor siddecyklen så skal være kompatibel med et pulsbælte.

Hvor ergonomisk og komfortabel er den at bruge?

Selvom siddecykler ofte er væsentligt mere komfortable og ergonomiske end motionscykler, så er der selvfølgelig forskel. Nogle siddecykler har mere polstring og tykkere puder i sædet og i rygstøtten end andre.

Det står altid angivet i produktbeskrivelsen, hvis siddecyklen har ekstra komfortable dele i sig. Man ser fx Spirit CR800 siddecyklen, hvor der er gjort rigtig meget ud af komforten. Se den her.

Kan sædet og rygstøtten justeres?

Det er almindeligt, at en siddecykel sæde kan justeres frem og tilbage. Men det er ikke altid at rygstøtten kan justeres. Hvis den kan justeres, så vil det stå i produktbeskrivelsen.

Er siddecyklen evt. på tilbud?

Den sidste købsovervejelse man kan gøre sig er selvfølgelig at kigge på nogle gode tilbud. Man ser nogle ret vilde tilbud indimellem. Bare se fx Spirit CR900 siddecyklen, hvor man nu kan spare 10.000 kroner.

Hvilket bremsesystem bruger siddecyklen?

Prisen på en siddecykel afhænger i høj grad af, hvilket bremsesystem den bruger. Bremsesystemet spiller også ind på trådet. Der er 3 slags bremsesystemer:

  1. Induktion
  2. Elektronisk magnetisk/motorstyret
  3. Manuelt magnetisk

Det bedste og mest udviklede bremsesystem her og nu er induktion. Dernæst kommer elektronisk magnetisk/motorstyret og til sidst manuelt magnetisk. Siddecykler med et manuelt magnetisk bremsesystem er efterhånden sjældne at finde og er ved at udgå.

Kort om de 3 typer bremsesystemer

Induktion

En siddecykel med induktion som bremsesystem bruger ikke en motor eller bevægelige/mekaniske dele. Ved et induktion bremsesystem vælger man modstanden på displayet, hvorefter magneterne kommer i den rigtige position via induktion.

Elektronisk magnetisk/motorstyret

Med en siddecykel med et elektronisk magnetisk/motorstyret vælger du også modstanden på displayet, hvorefter servomotoren sætter magneterne i gang.

Manuelt magnetisk bremsesystem

På en siddecykel med et manuelt magnetisk bremsesystem bevæger magneten sig direkte med drejeknappen, som du manuelt vælger modstanden med.

Prisforskelle imellem siddecykler skyldes tit forskelle i hvilket bremsesystem den bruger

Man kan nogle gange undre sig over prisforskelle på siddecykler, fordi de tekniske data synes lige imellem dem. Men prisforskellen skyldes tit forskel i bremsesystemet.

Siddecykler der bruger induktion som bremsesystem er næsten altid dyrere end siddecykler, der bruger et andet bremsesystem – også selvom siddecyklen måske har færre programmer, modstandsniveauer eller generelt scorer mindre i de andre tekniske data.

Det er fx tilfældet i de udvalgte siddecykler i prisklassen 7.999,- til 9.999,- inkl. moms (se om lidt).

Derfor har vi udvalgt siddecyklerne i de forskellige prisklasser

Og det er på baggrund af bl.a. disse købsovervejelser, at vi har udvalgt de 2-3 siddecykler i hver prisklasse. Den der giver mest for pengene i hver prisklasse vinder, og det har vi også et bud på i det følgende.

Prisklasse 5.995,- til 7.999,- inkl. moms

Det har været svært at vælge, hvilken siddecykel der er bedst til prisen i denne prisklasse. For hvis man sammenholder specifikationerne på de 3 siddecykler og vejer det op med det siddecyklen koster, så matcher de hinanden på stort set alle specifikationer.

Alle siddecyklerne har bluetooth

Alle siddecyklerne i denne prisklasse har bluetooth og kan derfor kobles til diverse applikationer. Derfor er antallet af træningsprogrammer mindre vigtigt – du kan bare finde programmer i app´s.

Fitnessshoppen, som sælger Toorx og Kettler siddecyklerne angiver lidt flere tekniske data end Abilica. Alligevel kan vi godt sammenligne Tunturi E50-R fra Abilica på nogle parametre.

De har samme bremsesystem

De bruger også alle et elektronisk/motorstyret magnetisk bremsesystem, hvilket også påvirker trådet. Så her er ingen forskel.

Det er et fint bremsesystem i alle siddecykler, selvom det dog ikke er induktion, som en siddecykel har i den næste prisklasse.

Stor forskel i antallet af modstandsniveauer

Der hvor der er en forskel er antallet af modstandsniveauer.

Det er ikke angivet, hvor mange niveauer der er i Toorx, men der er dobbelt så mange i Tunturi E50-R siddecyklen end i Kettlers. Tunturi har lidt flere træningsprogrammer end Kettler og væsentligt flere end Toorx, der kun har ét.

Toorx har en maksimal brugervægt på 150 kg, som er noget mere end de to andre.

Vi har udvalgt Tunturi E50-R som den siddecykel, der giver mest for pengene i denne prisklasse

Tunturi E50-R siddecyklen giver 32 modstandsniveauer, hvilket gør, at du kan opbygge træningen mere gradvist, da der så er et mindre spring imellem hvert niveau. De andre to har ikke i nærheden af 32 niveauer. Ligesom de andre har den bluetooth, men den giver også 20 programmer. Og så har den et tungt svinghjul på 11 kg, så du sikrer dig et godt tråd.

Når man går til forhandleren, så kan man også læse i produktbeskrivelsen, at sædet kan justeres vertikalt og horisontalt og generelt virker den til at have lidt bedre komfort og ergonomi end de to andre.

Den kan vise puls ud fra håndpuls ligesom de to andre. Ingen af siddecyklerne i denne prisklasse er kompatibel med et pulsbælte, så pulsen registreres kun via håndtag.

Tunturi er udvalgt som vinder i denne prisklasse, fordi den skiller sig ud ved at have flere modstandsniveauer, flere programmer og bedre komfort og ergonomi.

Find Tunturi E50-R siddecyklen i denne butik

Prisklasse 7.999,- til 9.999,- inkl. moms

I denne prisklasse har vi udvalgt:

KETTLER TOUR 600 R ERGOMETER SIDDECYKEL

TOORX BRX-R300 SIDDECYKEL

Sammenligning af de tekniske data på siddecyklerne i denne prisklasse

Ved sammenligning af de to siddecykler i specifikationerne kan man se, at TOORX BRX- R300 fint kan konkurrere mod KETTLER TOUR 600 R på mange parametre, selvom KETTLER TOUR 600 R havde en førpris på 12.999,- inkl. moms. Altså 5.000 kr. mere!

TOORX har et 6 kg tungere svinghjul end Kettler siddecyklen

TOORX siddecyklen har et 6 kg tungere svinghjul og flere modstandsniveauer. Det ses også, at TOORX kan vise flere computerdata – heriblandt sport, cardio, restitution, kropsfedttester og 4 HRC. Den har også en maksimal brugervægt på 150 kg mod Kettlers 130 kg.

Begge er kompatible med mobil, Ipad og tablet via bluetooth.

Så hvorfor er KETTLER TOUR R siddecyklen dyrest?

Selvom den nu er på tilbud til 8.999,- inkl. moms, så er den stadigvæk 1.000 kroner dyrere end TOORX BRX- R300 siddecyklen. Det skyldes primært, at bremsesystemet er induktion i Kettler siddecyklen og elektronisk magnetisk i TOORX siddecyklen.

Det er dog meget tvivlsomt, om du vil kunne mærke nogen forskel i trådet, fordi TOORX har et svinghjul, der er 6 kg tungere end Kettlers, som jo også spiller en stor rolle i forhold til trådet, ligesom bremsesystemet gør det.

Hvilken af dem har bedst komfort og ergonomi?

Her vurderer vi, at Kettler siddecyklen vinder over TOORX.

KETTLER har et mere polstret rygstøtte end TOORX og er lidt smallere, hvilket giver en større stabilitet centralt på ryggen i forhold til TOORX mere brede rygstøtte.

Pulsregistrering

Begge siddecykler kan måle puls via håndtag eller pulsbælte. Så her er ingen forskel.

Programmer og brugerprofiler

KETTLER siddecyklen

Begge har programmer, men i KETTLER siddecyklen kan du skræddersy dit eget træningsprogram i program editoren. Den har 10 indbyggede programmer og 4 brugerprofiler.

TOORX

Det er ikke angivet, hvor mange programmer der er indbygget i TOORX – der står blot, at den har programmer. Men programmerne er som sagt mindre vigtige, fordi den er kompatibel med app´s som fx iConsole+ og Kinomap, hvorigennem du kan finde programmer. TOORX har kun én brugerprofil mod KETTLERS 4.

Vi har udvalgt KETTLER Tour 600 R siddecyklen til at være lidt bedre end TOORX og værd at betale 1.000 kr. mere for

De to siddecykler KETTLER Tour 600 R og TOORX BRX-R300 er næsten lige gode. Alligevel vurderer vi, at KETTLER er en smule bedre til tilbudsprisen på de 8.999,- inkl. moms. Det får du mere af i KETTLER i forhold til i TOORX:

  • Bedre komfort og ergonomi
  • Flere brugerprofiler
  • En siddecykel med det mest udviklede bremsesystem (induktion)
  • Flere indbyggede programmer
  • Du kan skræddersy dine egne programmer
  • Tilslutte software-programmet KETTLER WORLD TOUR (skal tilkøbes)

På disse 5 parametre vinder KETTLER Tour 600 R over TOORX BRX-R300. Hvis du mener, at parametrene er vigtige for dig i din nye siddecykel, så kan det derfor betale sig at betale 1.000 kroner ekstra. I forhold til trådet, bluetooth, pulsregistrering og de andre parametre, vi gennemgik, synes begge siddecykler lige gode.

Find begge siddecykler hos denne forhandler

Siddecykler der koster mere end 8.999,- inkl. moms

Af siddecykler der koster mere end 8.999,- inkl. moms har vi udvalgt:

Spirit CR800 Siddecykel
Spirit CR900 Siddecykel

Sammenligning af de to Spirit siddecykler

Tekniske data

Vægt: 66 kg

Vægt svinghjul: 13,5 kg

Maks. personvægt: 204 kg

Tekniske data

Vægt: 88 kg

Vægt svinghjul: 13,6 kg

Maks. personvægt: 170 kg

Forhandleren af disse siddecykler har det med ikke at skrive så mange tekniske data til deres motionsudstyr og i stedet skrive en længere produktbeskrivelse.

Disse Spirit siddecykler er noget dyrere end de andre siddecykler, som vi har kigget på. Og spørgsmålet er derfor, om det er pengene værd at købe sådan en Spirit siddecykel fremfor fx en Kettler.

Spirit siddecykler skiller sig ud ved at være selvgenererende – de kræver ikke strøm

En af de ting der gør Spirit siddecykler unikke i forhold til de andre siddecykler på markedet er, at de er selvgenererende. Dvs. at de ikke skal tilsluttes en stikkontakt for at virke.

Det er først, når du træder i pedalerne, at den starter, og derfor sparer du penge i forhold til den strøm, som en siddecykel normalt vil bruge.

Producenten af Spirit siddecykler har stort fokus på komfort og ergonomi

Der hvor Spirit siddecyklerne også skiller sig ud er på komforten og ergonomien. For selvom Kettlers siddecykler og for den sags skyld TOORX har fin komfort, så er den noget bedre i en Spirit siddecykel. For som forhandleren skriver:

“De er gjort ekstra komfortable med fx bløde skumpuder i sædet og i ryggen. Det er nemt og intuitivt at justere sædet fra siddende position med de gule håndtag, som er placeret lige foran sædet. Der kan skiftes mellem 12 positioner i sædet.

Og sæderne er ikke det eneste, som er gjort ekstra komfortabelt. Også pedalerne er polstret for at give en mere behagelig oplevelse og for at undgå at give ømme og trætte fødder. Samtidig er pedalerne lavet med en 2 graders indadvendt hældning, som gør, at du sidder mere ergonomisk korrekt på siddecyklen under din træning.”

Spirit siddecyklerne har også “Cooling fan” – få blæst kold luft ud og bliv afkølet under træningen

Dette er også en feature, som de andre siddecykler ikke har indbygget. “Cooling fan” er placeret over LCD-skærmen og kan blæse kold luft ud, så du afkøles under træningen. Det kan være rart, hvis du fx træner i sommervarmen, eller går intensivt til den.

Øvrige tekniske data og sammenligning med de andre siddecykler

I forhold til de andre tekniske data, så er Spirit siddecykler ikke unikke i forhold til de siddecykler, vi har gennemgået i de andre prisklasser.

De har programmer men ikke bluetooth

Spirit siddecyklerne har programmer, men de kan ikke tilsluttes bluetooth, hvorfor de ikke er kompatible med mobil, Ipad og tablet. Derfor vil du ikke kunne finde programmer i diverse app´s med en Spirit siddecykel.

De kan registrere puls via håndtag og pulsbælte

Men det kan Kettler og TOORX fx også, så det er ikke unikt.

Maksimal brugervægt og stabilitet

Den maksimale brugervægt er til gengæld høj i Spirit siddecyklerne og CR800 holder til hele 204. Dette vidner også om en vis stabilitet, som overgår de andre siddecykler. Spirit siddecyklerne målretter sig mest til fitnesscentre og professionelt brug og derfor er stabiliteten og holdbarheden i det hele taget i højt fokus fra producenten.

Skal du vælge en Spirit CR800 eller CR900 siddecykel?

Der synes umiddelbart ikke at være forskel imellem dem, når man læser produktbeskrivelsen og sammenholder de tekniske data. Forhandleren skriver dog, at CR900 siddecyklen har 40 modstandsniveauer, og det kan være, at der er forskel her. Det er ikke angivet, hvor mange modstandsniveauer Spirit CR800 har.

Hvis du overvejer at købe en af disse Spirit siddecykler, så er det derfor nødvendigt at spørge forhandleren, hvorfor den ene er bedre end den anden, så du kan finde den bedste siddecykel til hjemmetræning. For der er jo lidt forskel i prisen.

Skal du vælge en Spirit siddecykel i stedet for en af de andre siddecykler?

Argumenterne for at vælge en Spirit siddecykel i stedet for nogle af de andre siddecykler i de øvrige prisklasser bør være fordi du ønsker:

  • Ekstraordinær god komfort og ergonomi
  • En siddecykel der ikke kræver strøm, fordi den er selvgenererende
  • En siddecykel der har en meget høj maksimal brugervægt
  • En siddecykel der er særdeles stabil

For selvom Spirit siddecyklerne er unikke på disse punkter, så har de jo den mangel, at de ikke har bluetooth, hvorfor man ikke kan benytte app´s.

Spirit siddecyklerne kan købes hos denne forhandler

Afsluttende del

Hvilken siddecykel skal du vælge på tværs af prisklasserne?

Vores bud er, at Kettler Tour 600 R Ergometer siddecykel giver mest for pengene. Den kan dog ikke tilbyde det unikke – ikke at bruge strøm ligesom Spirit siddecyklerne. Til gengæld så har den andet at byde på, og hvor Spirit siddecyklerne ikke kan være med. Kettler Tour 600 R Ergometer siddecykel tilbyder:

  • Bluetooth – kompatibel med populære træningsapps som fx iConsole+ og Kinomap
  • Induktion bremsesystem

På disse to områder vinder Kettler Tour 600 R Ergometer siddecyklen. Man skal derfor gøre op med sig selv, om man har brug for, at ens siddecykel er kompatibel med app´s. Og med Kettler – også software programmet Kettler World Tour.

Kettler Tour 600 R Ergometer siddecykel koster 8.999,- inkl. moms g Spirit siddecyklerne omkring det dobbelte.

Her kan du læse mere om Spirit siddecyklerne

Her kan du læse mere om Kettler siddecyklerne og TOORX

Relateret indhold

Denne artikel har gennemgået de bedste siddecykler til hjemmetræning i forhold til pris, kvalitet og tekniske features. Andre artikler der måske vil interessere dig er:

Skriv en kommentar