En motionscykel er også en god kredsløbsmaskine og er mere skånsom for leddene i forhold til træning på et løbebånd.
Forklaringen er at under løb er der en afsæt, svæve,- og landingsfase. Når foden lander (landingsfasen), så absorberes der stød i sener, ledbånd, led og muskler i primært ankler, knæ og hofter, men bækkenet og lænden mærker også til stødene.
Stødene bliver naturligvis større, desto mere man vejer, og hvis man løber udendørs, så er stødene også mere, end hvis man løber på et løbebånd, fordi der ingen affjedring er – udover den der i dine løbesko. Så uanset hvad så får du stødpåvirkninger under løb, som du ikke gør, når du cykler på motionscyklen.
I de fleste motionscykler er der træningsprogrammer og forskellige modstandsniveauer, så du kan regulere på, hvor meget belastning du vil cykle med.
Der er en vigtig ting at lægge mærke til, når man vælger motionscykel, og det er vægten på svinghjulet. En tommelfingerregel siger, at desto tungere svinghjulet er, desto bedre cykelflow er der, fordi den kinetiske energi, som du producerer, når du cykler bedre kan “håndteres” via et tungt svinghjul i forhold til et let.
Det er dog ikke alene svinghjulets vægt, der spiller ind på flowet – bremsesystemet spiller også ind. En kombination af et godt bremsesystem og et svinghjul på mindst 7 kg finder man i motionscykler fra 3995 kroner inkl. moms og opefter. I motionscykler til et par tusind kroner er der næppe et godt cykelflow, så hvis man interesserer sig for så billig en motionscykel som sin næste kredsløbsmaskine, så bør man besøge forhandleren og prøve den af i praksis.
Vær opmærksom på, at der er et kæmpe spring i kvaliteten på en motionscykel til 2000 kroner i forhold til en motionscykel til 4.495 kroner. Du kan fx se de 2 motionscykler, som er vist herunder og bemærke en stor forskel i de tekniske data.