HIIT i naturen – intermediate level

(1 customer review)

DKK 1.199,00

HIIT-intermediate er en overbygning på HIIT-begynder programmet. Der er tale om samme øvelser men med højere belastning. Og så er der kommet en ekstra øvelse til. Jeg viser i en video, hvordan du udfører øvelsen.

Programmets 6 øvelser går igen i alle programmets 9 uger men progredieres løbende. Øvelserne, i dette program, kræver ikke udstyr. I programmet er der videoer, hvor jeg forklarer om programmet, og så kan du se, at jeg gennemfører et træningspas i uge 1. Der er 4 tests i programmet, som re-testes løbende, så du har et overblik over din formudvikling. For at gøre det lidt sjovt, så har jeg, ligesom ved HIIT-begynder, lavet en slå-din-instruktør-funktion og vind HIIT-advanced. Du kan se mig gennemføre testene i videoerne, og se om du kan slå mig. Se mere info i programmet.

Description

Niveau/målgruppe: Intermediate. Det er en fordel, hvis du har gennemført HIIT-begynder først, men det er ikke et krav, i det jeg viser dig, hvordan du udfører øvelserne. Hvis belastningen er for hård i dette program, så kan du vælge at udføre øvelserne uden øvelsens tilføjede belastning. Til squat skal du i dette program udføre øvelsen med en 15 kg tung sten, som du holder tæt ind til brystet. Til øvelsen thrusters skal du bruge en 10 kg sten, og til øvelsen; at samle en sten op til skulderhøjde kan du bruge den 15 kg tunge sten, som du brugte til squat.

Fokus: Fokus er at forbedre din form ved at benytte HIIT. HIIT er kortvarig træning (10-25 minutter).

Progression: Hver uge skal du gennemføre 1 runde mere med undtagelse af uge 4 og 8, hvor du skal gennemføre samme antal runder som i uge 1 (re-test). I uge 1 er der 6 runder a 6 øvelser.

Program varighed: 9 uger.

Frekvens: Der er 3 træningspas i ugen, som er sat til mandag, onsdag og fredag, men du kan selv vælge dagene. Det vigtige er, at du har en hviledag imellem til restitution.

Test: Der er 4 tests i programmet, som skal gennemføres løbende, så du kan se din udvikling i træningen. Udviklingen finder du under fanen, formudvikling. Dataene afspejles i diagrammer. Der er indbygget; slå din instruktørs tider, hvor jeg er hoppet i træningsskoene og udfører testene selv. Du finder videoerne i programmet. Slår du mine tider i bare en af testene, så får du HIIT-advanced  gratis.

Program fil: Excel og Google Sheet. Hvis du henter appen Google Sheet, så kan du åbne filen der.

Måling af kropssammensætning: Hvis du har lyst, så kan du indtaste data i forhold til vægt, fedtprocent og fedtfri muskelmasse (ffm) og få din udvikling afspejlet i et diagram.

Progressionsoversigter: Der er et sheet i programmet, der hedder formudvikling. Denne oversigt indeholder data, der afspejles i diagrammer. Der er data i forhold til:

  1. Runde-tider på 3 identiske træningspas (uge 1, 4 og 8)
  2. Antal burpees på 2 minutter
  3. Antal squats på 2 minutter
  4. Antal push-ups på sten på 2 minutter (betydeligt nemmere end push-ups på jævn flade. Instruktion ses i programmet).

Efter de 9 uger har du, på baggrund af data fra tests, et godt overblik over, hvordan træningen har påvirket dit formniveau.

Udstyr: Udstyr er ikke nødvendigt. Hvis du har lyst, så kan du dog anskaffe dig et pulsur, så du har en ide om, hvilken pulszone, du har trænet i, når træningspasset er gennemført. I de fleste pulsure er det muligt at se sin gennemsnitspuls, når træningspasset er overstået. Du kan så se, om din gennemsnitspuls har været i den konditionsforbedrende zone eller ej (80 – 90 % af maxpuls).

Resultat/outcome: Det er forventeligt, at din form forbedres. Du har måske gennemført HIIT-begynder og vil nu tage formen til et nyt niveau. Forskellen mellem dette program og HIIT-begynder er bl.a. at du skal tilføje belastning til øvelserne. Det gælder også løb, hvor det ikke er på jævne flader, men hvor du skal løbe på bakker.

Mentalitet: Det kræver, at du vil afsætte tid til træning 3 x om ugen, og at du er villig til at presse dig hårdt. Træningen er kortvarig og derfor er det nødvendigt, at du presser dig, så meget som du føler, at du kan overskue.

Support: I prisen 699,- er der inkluderet 30 minutters support, som foregår over Skype. Derudover får du en opfølgende samtale, som varer 30 minutter. Den foregår også over Skype, og du kan selv bestemme, hvornår denne samtale skal foregå.

Uden support: Hvis du vil have programmet uden support og en opfølgende samtale, så brug coupon-koden: D3qty3 og få det til 599,-. Der er skriftlige instruktioner i programmet.

Sådan køber du programmet: Klik add to cart. Derefter kan du indtaste coupon-koden, hvis det er, hvad du vil. Derefter indtastes oplysninger. Når købet er gennemført, så får du en bekræftelse tilsendt per mail. Derefter kan du hente programmet. Du kan altid klikke ind på dit dashboard, hvor du under din ordre eller downloads, finder dine programmer.

1 review for HIIT i naturen – intermediate level

  1. Søren Larsen

    Et rigtig fedt træningsprogram!

Add a review