Vægtvest 30 kg


Vægtvest 30 kg

Vægtvest 30 kg

Klik på den røde knap og find en vægtvest på 30 kg. Klik på den grønne knap og få et gratis vægtvest-træningsprogram.


Se udvalget


Få program

Hvad er en vægtvest?

En vægtvest er sådan en, som du ser på billedet nedenfor. 


Vægtvest 30 kg

Man tager vægtvesten på ved at trække den ned over sig, og så strammer man den til med vægtvestens strop.

Flere slags vægtveste

Der er flere slags vægtveste på markedet, som adskiller sig i forhold til:

 

Størrelse

Nogle er i onesize, som forhandlere hævder kan passe alle kropstyper. Andre er i small, medium, large osv. 

 

Materiale

Derudover er der forskel i materialet, som vægtvesten er lavet af. Nogle er i nylon, og andre er i bomuld. 

 

Justering af vægt

Nogle vægtveste gør det muligt at justere på vægten. 

Dvs. at hvis du fx køber en vægtvest på 30 kg, så kan du, med en justerbar vest, tage noget af vægten af, så vestens vægt fx reduceres til 10 eller 20 kg. 

Justerbare vægtveste udgør snart hele markedet for vægtveste, i det de sælger betydeligt bedre end ikke-justerbare veste. 

 

Alligevel er der ikke-justerbare vægtveste derude, så vær opmærksom på, om forhandleren skriver noget om, om vesten er justerbar eller ej. 

 

Komfort

Der er også forskel på, hvor komfortabel en vægtvest er at have på. Nogle vægtveste sidder meget løst på kroppen, hvor andre sidder mere stramt. 

Dette er måske ikke så vigtigt, hvis du bare laver squats, men hvis du laver jump-squats eller sætter i løb, så er en tæt-spændt vægtvest at foretrække, for hvis den er for løs, så hopper og danser den på overkroppen, og det er ret irriterende.

 

Indbygget holder

Nogle vægtveste har holder til smartphone. Andre har ikke. 

 

Hvor tung kan en vægtvest blive?

De tungeste vægtveste går pt. til 30 kg.

 

Hvorfor træne med en vægtvest?

Der er flere grunde til at træne med en vægtvest 30 kg. Her er nogle af dem:

 

  1. Et let-håndterbart træningsudstyr 
  2. Større træningsudbytte
  3. Overførbarhed til andet træning
    1. Funktionel træning
      1. Plyometrisk træning

 

Et let-håndterbart træningsudstyr

En vægtvest er let at håndtere. Du tager den vægt på, som du ønsker at træne med, og så tager du den på og strammer den til. 

 

Og så går du ellers bare i gang med din træning. 

 

En vægtvest er derfor meget nem at håndtere i forhold til håndvægte, kettlebells og vægtstænger, som er træningsudstyr, der, ved brug, kræver en vis teknik. 

 

Når du fx squatter med en vægtstang på ryggen (squat) eller på øvre bryst (front-squat), så er der mere at holde styr på, end hvis du kun havde en vægtvest på under squat.

 

Og det er fordi, at vægten aldrig kan blive så centralt og mere ligeligt placeret på overkroppen med en vægtstang, som den kan med en vægtvest. 

 

Det samme gælder i forhold til håndvægte og kettlebells, som er holdt i hænderne og ikke hviler på overkroppen, som vægtvesten gør. 

Dette gør, at vægtvesten er et let-håndterbart træningsudstyr i forhold til vægtstænger, håndvægte og kettlebells

 

Større træningsudbytte

I forhold til et større træningsudbytte så er det vigtigt lige at slå fast, hvad der menes med et større træningsudbytte.

 

Med et træningsudbytte menes der, hvilket udbytte du får af din træning. For at afgøre om du får et større eller mindre træningsudbytte med vægtvesten på, må det stilles i forhold til noget andet.

 

Dette “andet” skal være et andet træningsudstyr (eller intet træningsudstyr), i det vægtvesten er et træningsudstyr. 

 

Vi kan lave et eksempel på intet træningsudstyr kontra en vægtvest

 

De 2 konstanter er nu intet-træningsudstyr og en vægtvest

 

Det næste er at sætte det i forbindelse med et ønskværdigt træningsudbytte, for vi kan jo ikke konkludere, at der er et større træningsudbytte, hvis ikke vi ved, hvilket træningsudbytte, vi ønsker. 

 

Vi kan sige, at vi ønsker at kunne hoppe højere. Træningsudbyttene af vores træninger skal derfor stimulere, så meget som muligt, til at vi på et tidspunkt kan hoppe højere. 

 

Og i den forbindelse kommer vægtvesten og intet-træningsudstyr ind i billedet. Vil træningen med eller uden vægtvest stimulere bedst til, at vi på et tidspunkt kan hoppe højere?

 

Teori

Teoretisk set burde træning med en vægtvest stimulere til, at du på et tidspunkt kan hoppe højere, end hvis du lavede samme træning men uden vægtvesten på. 

 

Hvad afgør hvor højt et hop bliver?

For at argumentere for påstanden, så kan man passende besvare spørgsmålet; hvad afgør hvor højt et hop bliver?

 

Svaret er noget så enkelt som størrelsen af muskulær kraftudvikling og muskulær muskelkoordination (teknik). 

 

For at forstå muskulær kraftudvikling, må vi forstå, hvad der bestemmer størrelsen på kraftudvikling. 

 

Størrelsen på den muskulære kraftudvikling er betinget af nervesignalets styrke, samt hvor mange tværbrodannelser, der bliver dannet i de mest kraftfulde muskelfibre (ftb-fibre). 

 

I det at nervesignalets styrke spiller ind på den muskulære kraftudvikling, er det værd at vide, hvordan man, via træning, øger nervesignalets styrke.

 

Det gør man ved at træne tungt –  så tungt at det er anstrengende at lave 1-5 gentagelser (styrketræningsprincippet) i øvelsen. 

 

Alene ud fra denne viden kan man allerede konkludere, at træning med en vægtvest er bedre en træning uden vægtvest, når målet er at stimulere til øget nervesignal styrke. 

 

Grunden til at sættet skal være tungt (1-5 gentagelser) er, at dette fremtvinger kraftige nervesignaler ud til musklen, fordi øvelsen kræver, at de mest kraftfulde muskelfibre (ftb) aktiveres.

 

Og de kan kun aktiveres via kraftfulde nervesignaler, i det at de har en højere tærskelværdi end fx st fibre (aktiveres under lettere intensitet – fx roligt løb eller gang). 

 

Det næste der spillede ind på muskulær kraftudvikling var de såkaldte tværbrodannelser. Tværbrodannelser er proteinhoveder, der binder sig til hinanden (actin og myosin). 

 

Actin og myosin er lokaliseret inde i et myofilament, som danner myofbriller, som igen danner selve muskelfiberen. Tværbrodannelserne er dynamikken bag en muskels sammentrækning. 

 

Og det er derfor, at desto flere tværbrodannelser, der skabes, desto større kan musklens kraft blive. 

 

Nervesignalets styrke og tværbrodannelsesaktiviteten hænger sammen og sker i forlængelse af hinanden. 

 

Først sker nervesignalet, som er impulser, der løber ud til muskelfibrene. Muskelfibrene registrerer signalet, og tværbrodannelserne sker. Desto kraftigere nervesignal, desto flere tværbrodannelser vil finde sted. 

 

Og hele denne proces starter på grund af tung træning (1-5 gentagelser).

 

Vi har nu gennemgået, hvad der bestemmer den muskulære kraftudvikling. Det andet der spillede ind på, hvor højt man ender med at hoppe er den såkaldte muskulære koordination.

 

Den muskulære koordination handler om, hvordan musklerne interagerer med hinanden under bevægelsen. Desto bedre interaktion, desto mere ensrettet kraft kan der produceres – en kraft der er hensigtmæssig i forhold til bevægelsen.

 

Når man starter på en ny øvelse, så er den muskulære koordination dårlig. Du kan måske huske første gang, at du skulle træne bænkpres, og hvor det næsten var umuligt for dig at presse stangen lige op. Den tippede nok snarere fra side til side. 

 

Men desto flere gange at du trænede bænkpres, desto bedre blev din muskelkoordination eller i daglig tale, teknik. Muskelkoordinationen er derfor ikke betinget af muskelkraften. Den er betinget af det neuromuskulære systems evne til at huske bevægelsen. 

 

Den samme logik følger en hvilken som helst øvelse – også det at hoppe højt. For at træne den muskulære koordination, skal man gentage, gentage og atter gentage øvelsen, for gentagelse gør, at øvelsen fintunes og huskes. 

 

Derfor er det et spørgsmål om at gentage hoppet mange gange mere, end at det er et spørgsmål om at træne med eller uden vægtvest, fordi disse har med stimulering af muskelkraft at gøre og vedrører ikke muskelkoordination.

 

Konklusion på træningsudbytte

Graden af muskelkraft og muskelkoordination afgør, hvor højt hoppet bliver. Tung træning (1-5 gentagelser) stimulerer muskelkraften men ikke muskelkoordinationen. 

 

I det at træning med en vægtvest giver mere belastning end træning uden, stimulerer træning med en vægtvest mere til forbedring (udbytte) i forhold til muskelkraften. 

 

Hvorfor det kan konkluderes, at træning med en vægtvest giver større potentiale for træningsudbytte, end hvis træningen foregik uden vægtvest, og at alt andet er lige (fx træningshyppighed og træningsvolumen), i forhold til ønsket om at kunne hoppe højere.

 

Vægtvest på 30 kg og overførbarhed til andet træning

I forlængelse af muskelkraft og muskelkoordination er det nærliggende at diskutere overførbarheden fra en øvelse til en idrætsgren.

 

Med overførbarhed menes der, hvor i hvor høj grad træningsudbyttet fra en øvelse kan overføres til en anden øvelse eller idrætsgren. 

 

Som eksempel kan nævnes idrætsgrenen fodbold. Man kan så diskutere i hvor høj grad en given øvelse er overførbar til fodbold i forhold til en anden øvelse.

 

Man kan fx spørge sig selv, om det er bedst at lave lunges med en vægtvest end at lave squats med en vægtstang, hvis målet er at kunne mobilisere sig selv i forskellige løbetempi. Fx at accelerere op i fart over en kort distance med jævne mellemrum. 

 

Den perfekte supplerende træning til en idrætsgren er en træning, der består af overførbare øvelser, og er en træning, hvis udbytte, ikke kan fås i den oprindelig idrætsgren. 

 

Hvis du fx vil kunne sprinte rigtig hurtigt, så kan du forbedre dit sprint (oprindelig idrætsgren) mere, hvis du inddrager supplerende øvelser, end hvis du undlod at inddrage dem. Grunden til dette er i relation til, allerede gennemgået, muskelkraft. 

 

Når du laver lunges, så kan du loade med så meget vægt, at du kan komme ned i rep-intervallet, 1-5 og dermed stimulere til et nervesignal, der fyrer med så høj en kraft, at det får aktiveret ftb-fibrene i langt større grad, end hvad det kan lade sig gøre under almindelig sprint. 

 

Dette modner også nervesystemet, så det bliver lettere at aktivere en stor mængde af de kraftfulde ftb fibre – selv under sprint men det kræver modning, og modning tager tid. 

 

Modningen sker ved, at du gang på gang udsætter dig selv for tunge belastninger (1-5 reps). For husk på at vi alle har en kraftreserve i os, som vi bare ikke har “adgang” til. Koden til at få adgang er at presse, presse og atter presse nervesignalerne til at fyre med høj frekvens.

 

Hvis du ser på styrkeatleter i konkurrencer, så er det helt ulogisk “set for den uvidende”, at atleten med de tynde arme kan bænkpresse 200 kg – han ligner én, der kan presse 65 kg.

 

Men for den vidende er det ikke spor ulogisk – atletens præstationsevne er blot et resultat af et modnet nervesystem, hvor han kan aktivere en stor mængde af ftb-fibre, som den utrænede/umodnede ikke kan. 

 

Funktionel træning med en vægtvest 30 kg

 

I det vi taler om overførbar træning, så er det nærliggende at komme ind på funktionel træning, i det funktionel træning typisk er overførbar (mere eller mindre præcist) til de fleste sportsgrene.

 

Funktionel træning kendetegnes ved, at øvelserne er flerledsøvelser og tillader, at bevægelsen er fri i rummet. 

 

Som eksempel kan nævnes øvelser med TRX-slyngetræner, som alle er øvelser, hvor bevægelserne kan gå i alle retninger (fri i rummet). Det er op til personen, der træner med TRX at stabilisere sig, så bevægelsen udføres korrekt og netop ikke divergerer fra bevægelsesbanen (udføre bevægelsen skævt).

 

Du kan hente et TRX-træningsprogram her og se de funktionelle øvelser.

 

I modsætning til funktionel træning kan nævnes træning i en træningsmaskine, hvor bevægelsen er fastlåst i en bevægelsesbane, der fx kun kan gå frem og tilbage og ikke til siderne eller op og ned. Fx brystpres i en træningsmaskine. 

 

Ved denne type træning er træningen ikke overførbar til ret meget andet. Man kan derfor sige, at træningen ikke er funktionel. 

 

Men selvom funktionel træning er overførbar til mange sportsgrene og dagligdagsaktiviteter, så er der selvfølgelig nogle funktionelle øvelser, som er mere overførbar til noget, end andre er det. 

 

Hvis øvelsen skal være overførbar til løb, så er TRX runner (se TRX programmet, øvelse 12) fx bedre end TRX squat row (øvelse 6), selvom begge er benøvelser. Grunden er, at når du skal måle på, hvor overførbar en funktionel øvelse er, så skal du kigge på, hvor meget bevægelsen ligner den bevægelse, som du vil blive bedre til. 

 

Desto mere bevægelsen ligner, desto mere overførbar er den. Dette skyldes, at  muskelkoordineringen i de 2 øvelser minder om hinanden, som vi har været inde på. 

 

Lunges ligner også løb i sit bevægelsesmønster, men squat har ikke et så lignende bevægelsesmønster, da bevægelsen går fra oprejst til hugsiddende. 

 

Det betyder, at squat kun opfylder en af de 2 parametre, der afgør evnen til at kunne sprinte hurtigt (ligesom hoppekraft) – muskelkraft og muskelkoordinering.

 

Lunges opfylder dem begge. 

 

Det er ikke for sjovt, at de professionelle træner så meget teknik, som de gør (muskelkoordinering). For selv den stærkeste kommer til kort, hvis han ikke kan koordinere ordentligt – fx hvis han ikke kan føre bænkpres-stangen op i en lige bane. 

 

Dette bevirker nemlig, at den producerede muskelkraft modarbejdes i musklernes interne samspil, som ikke, hensigtsmæssigt, trækker i samme retning og dermed ikke formår at kanalisere kraften ud optimalt. 

 

Der er således spildt muskelkraft.

 

Plyometrisk træning med en vægtvest 30 kg

I forlængelse af funktionel træning kan nævnes plyometrisk træning også kaldet for spændst. 

 

Plyometriske øvelser er fx squat jump, trespring og dobbelthop.

 

Og her er en vægtvest 30 kg eller en vægtvest med mindre vægt klart at foretrække som træningsudstyr, i det at du har hænderne frie under øvelserne. Det er mere komfortabelt end at skulle hoppe og springe med håndvægte eller kettlebells i hænderne.

 

Plyometrisk træning med vægtvest 30 kg og overførbarhed til andre idrætsgrene

 

I mange idrætsgrene er det en stor fordel at kunne springe, hoppe og accelerere op i fart, og disse evner, eller mangel på samme, kan afgøre om man er god nok, når fårene skal sorteres fra bukkene. 

 

Plyometrisk træning er en træningsform, som er helt perfekt til at oparbejde disse evner, men bør ikke stå alene som træningsform. 

Den bør virke supplerende på idrætsgrenen – fx fodbold. Under fodbold er der konstant brug for, at spilleren kan skifte retning og hoppe og springe samt accelerere op i fart med jævne mellemrum.

Under træningen kan disse bevægelser med fordel foregå med vægtvesten på, fordi den ekstra vægt i højere grad stimulerer muskelkraften. 

 

Man kan løbe rundt på banen med vægtvest 30 kg på eller med en vægtvest, der vejer mindre, og så kan man hoppe og heade til bolden, lave sprint-intervaller, springe til sider osv. osv. Alt det som man ville gøre under en fodboldkamp.


Vægtvest 30 kg

Vægtvest 30 kg

Klik på den røde knap og find en vægtvest på 30 kg. Klik på den grønne knap og få et gratis vægtvest-træningsprogram.


Se udvalget


Få program

Skriv en kommentar

You cannot copy content of this page